Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave

Forfatter: Søren Hansen

År: 1903

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sted: København

Sider: 30

UDK: 613.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
6 linie, og til 20 Alen, naar den ligger indenfor samme. Bygnings- reglementerne for de indlemmede Distrikter indeholder ganske lignende Bestemmelser, forsaavidt som det i vidt Omfang er overladt til Bygningsavtoriteterne at indrømme Undtagelser fra Minimalbredden, og kun i Valby forlanges det, at Afstanden mellem Husrækkerne langs Gaden stedse skal være mindst 30 Alen, selv om den egentlige Gade er smallere. Det er her af Interesse, at den ubebyggede Del af Grunden, der i dette Til- fælde udlægges til Forhaver eller lignende, ikke anses for ind- befattet i det Areal, der skal holdes ubebygget i Henhold til Reglerne om Tvangsforholdet mellem bebygget og ubebygget Areal, hvortil vi senere skal komme tilbage. Denne Bestemmelse, som ligeledes gælder paa Frederiksberg, savnes i Bygningsloven for København, hvor det kan tillades at formindske det egentlige Gaardrums Størrelse med det Areal, som Kommunen forlanger afstaaet til Udvidelse af allerede existerende Gader, og det er paa denne Maade, at Gader som Nordre Frihavnsvej og Aaboule- varden har opnaaet deres anselige Bredde, men dette er selv- følgeligt uheldigt. Kommunen bør ikke kunne forskaffe sig det til Gadeudvidelsen fornødne Areal ved at indrømme Lempelser i de Fordringer, som ellers i Almindelighed stilles ved Bebyggelsen af Grundene, og den Fordel, som Grundejerne opnaar ved Gadens Udvidelse er saa stor, at den sædvanligvis opvejer Værdien af det afstaaede Areal. løvrigt er Gadebredden i og for sig ret uvæsentlig, naar den ikke betragtes i Forhold til Hushøjden, og enhver Bygningslov indeholder da ogsaa bestemte Forskrifter med Hensyn til dette Punkt. I København er Hovedreglen den, at Hushøjden ikke maa udgøre mere end fem Fjerdedele af Gadebredden og ikke overstige 27 Alen, men da det er tilladt at bygge Huse med fladt Tag højere, bliver denne Maximalhøjde i Virkeligheden ganske misvisende. Almindelige Beboelseshuse bygges for Tiden kun ganske undtagelsesvis med mindre end 30 Alens Højde, og ikke sjældent med større. Da nu den sædvanlige Gadebredde i den ydre og yderste By er 30 Alen, bliver det faktiske Forhold her det samme som i de fleste mellemevropæiske Byer med nyere Bebyggelse, nemlig det, at Gadebredden er lig med Hushøjden, men dette er for lidt. Det kan maaske være naturligt og for- svarligt at bygge saaledes i de indre Dele af Storbyer med mere Sol end København, men det er ubetinget for lidt i de ydre Dele af en By med saa ringe Solhøjde og saa fugtig Luft som