Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave
Forfatter: Søren Hansen
År: 1903
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sted: København
Sider: 30
UDK: 613.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
København. Den geografiske Beliggenhed medfører, alene ved
Breddeforskellen, at Husene faar langt mindre direkte Sol end
f. Ex. i Berlin. Det kan dokumenteres: at Tusinder af Mennesker
i København aldrig faar en Solstraale i deres Stuer, alene fordi
Bygningslovgivningen ikke er saa god her som i Berlin, og dette
er saa meget mere beklageligt, som vort fugtige Klima reducerer
Antallet af aarlige Solskinstimer til omtrent to Trediedele af
Berlins.
Med Hensyn til Gadernes Bredde maa det fastholdes, at
Kommunen som saadan har at sørge for Byens Ventilation ved
at anlægge dem paa en saadan Maade, at Lyset og Luften overalt
har saa fri Adgang til Bygningerne som muligt. Kun under
denne Forudsætning kan det paalægges Grundejerne at yde deres
Bidrag til Ventilationen, ved at indskrænke Bebyggelsen af de
dem tilhørende Grunde, og saaledes give Afkald paa deres Ret
til at disponere over deres Ejendom efter Forgodtbefindende.
For at opnaa en retfærdig Deling af Byrderne, er det imidlertid
nødvendigt, at Kommunen erhverver de til Anlæg af brede Gader
fornødne Arealer, og Loven har sat den i Stand dertil ved at
meddele Kommunen en vidtgaaende Expropriationsret. Desværre
har Byens stærke Udvidelse i de senere Aar medført, at Kom-
munen er kommen ind paa en Handel med Grundejendomme,
som drives i et saadant Omfang, at de sanitære Interesser ikke
altid kan varetages paa behørig Maade. Grundenes Pris er i høj
Grad afhængig af den Maade, hvorpaa de kan udnyttes, og dette
afhænger atter af den Maade, hvorpaa Gadeanlæggene omkring
dem ordnes. I pengeknappe Tider er det fristende for Kom-
munen at arrangere sig saaledes med Køberne, at det i højere
Grad end ønskeligt gaar ud over de sanitære Interesser, ved
allehaande Dispensationer fra Byggeloven, og ved Fortolkninger
af den, der ikke sjældent fører langt bort fra Lovens Aand. Det
kan hertil siges, at Kommunen i saadanne Tilfælde ikke gør
andet, end hvad enhver privat Grundejer vilde gøre, men Kom-
munen har andre Forpligtelser og andre Opgaver, end den at
opnaa den højest mulige Pris for sine Grunde.
Der er ikke nogen Anledning til at fremsætte bestemte For-
slag til Ændringer i Bygningsloven paa dette Sted, og det skal
derfor kun siges, at der med Hensyn til Gadebredden ikke er
nogensomhelst Fare for, at man kan komme for vidt, og at det
stedse bør haves i Erindring, at de i sydligere beliggende Byer
gennemførte Bestemmelser om Forholdet mellem Hushøjde og