Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave
Forfatter: Søren Hansen
År: 1903
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sted: København
Sider: 30
UDK: 613.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
at der paa mangfoldige Maader kan skabes højst uheldige For-
hold. Da der vel næppe kan blive Tale om et direkte Forbud
mod Baghuse, vil det derfor være ønskeligt, at Afstandsbestem-
melserne skærpes paa meget eftertrykkelig Maade.
Bestræbelserne maa gaa ud paa at modarbejde enhver Sønder-
deling af det indre Luftrum mellem Husrækkerne, der bør være
ligesaa bredt, som det af Gaderne dannede, ydre Luftrum, og
denne Bredde vil det efter de nugældende Bestemmelser vanske-
ligt kunne faa i den ydre Zone, slet ikke i den indre. Kun i
den yderste Del af Byen, hvor det ubebyggede Areal skal være
mindst ligesaa stort som det bebyggede, vil det indre Luftrum
ved regelmæssig Parallelbebyggelse faa samme Bredde som Gaden.
En ikke ringe Hindring for Dannelsen af et tilstrækkelig
bredt indre Luftrum ligger i den Bestemmelse, at Naboejendomme
kan bebygges som en enkelt Ejendom, naar det sker efter en
fælles Plan, og naar der tilvejebringes Sikkerhed for, at ingen
Ejere af de paagældende Ejendomme senere foretager saadanne
Ændringer i Bygningernes Beliggenhed, Anvendelse, Højde eller
andet, som maatte komme i Strid med den oprindelige Plan for
den fælles Bebyggelse. Det er allerede et Fejlgreb, at der gælder
andre, lempeligere Regler for Bebyggelsen af en enkelt Ejendom
end af to sammenstødende Ejendomme, men værre er det, at
disse Regler, der minder om den for Københavns Vedkommende
allerede fjærne Tid, da hver Mand havde sit eget Hus, bringes
til Anvendelse, saasnart de to Ejere slaar sig sammen om at be-
røve deres Lejere saa stor en Del af det fælles Luftrum, som
Bygningskommissionen paa nogen Maade kan tilstede.
Bygningslovgivningens Afstandsbestemmelser kaster et ejen-
dommeligt Lys over det ringe Hensyn, der ved dens Affattelse
er vist Befolkningens sanitære Interesser, og særligt oplysende er
det i saa Henseende, at medens man ikke maa indrette Beboelses-
lejligheder med Vinduer mod Vinduerne i Naboens Hus (Fig. 5,
B) i mindre Afstand end — ved sædvanlig Hushøjde — c. 21
Alen, saa skal man finde sig i, at Naboen opfører en høj Brand-
mur (m) foran de samme Vinduer i en Afstand af io—11 Alen.
En saadan Brandmur, der overalt skal række en halv Alen op
over Taget, vil sædvanligvis være over 30 Alen høj eller tre
Gange saa høj, som Gaarden er bred, hvilket betyder, at den
ved Sommersolhverv vil udelukke alt direkte Sollys fra den
nederste Halvdel af det Hus, den beskygger; ved Foraars- og
Efteraarsjævndøgn vil Husets øverste Etage kunne faa lidt Mid-