Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave

i8 dagssol, og ved Vintersolhverv ligger hele Huset i Skygge. Hvad dette vil sige for Beboernes Sundhed og Velvære, er det over- flødigt at komme nærmere ind paa, men det skal tilføjes, at man i Ejendomme, der er opførte, før de nugældende Afstandsbestem- melser blev fastsatte ved Loven af 15. Maj 1875, finder Forhold, der er endnu langt værre. Der er her i København Lejekaserner, hvis Vinduer kun er fjernede 5 Alen fra en snavset graa Brand- mur, og som ved Vintertid er saa mørke, at Opholdet i dem alene af den Grund maa betegnes som i høj Grad skadeligt for Sund- heden, men det kan ikke efter den nugældende Lovgivning for- bydes at benytte dem, og det vil ikke kunne gøres, før vi faar indført en sanitær Inspektion a-f Beboelseslejligheder, med ud- strakt Myndighed til at skride ind mod Husejere, som anser saadanne Lejligheder som passende Opholdssteder for Fattigfolk. Bygningsloven indeholder intet om Forbud imod eller Hin- dringer for den yndede Trafik, at indrette Gaardsrummet som privat Gade eller Passage. Det maa antages, at Huslejen i Bag- eller Sidehuse kan sættes noget op, naar Gaardsrummet holdes aabent ud mod Gaden og kaldes Passage, Gade eller Vej, hyp- pigst »Lille.....gade«, men det kan ikke gøres, uden at det i betydelig Grad gaar ud over det samlede Areal, som derved sønderdeles paa meget uheldig Maade. Af saadanne Arrange- menter findes de fleste i Voldkvarteret og navnlig paa Østerbro, snart som hele Gader af ringe Bredde snart som større eller mindre Indsnit i den egenlige Gades Husrækker, snart prydede med et net lille Haveanlæg, snart med en Samling af Trække- vogne eller større Køretøjer, men altid udtrykkeligt betegnede som Gade el. lign., skønt det i Virkeligheden kun er Gaardsrum mellem Bag- og Sidehuse. I den indre By er der ikke mange af dem, fordi Bebyggelsen her er for gammel, men der findes dog to af ret anseligt Ydre, nemlig Citygaden og Palaisgaden, af hvilke den første næppe indeholder en eneste Beboelseslejlighed, medens den anden er indrettet med saa store og dyre Lejlig- heder, at den i og for sig er uden Interesse, forsaavidt som det offentlige ikke har haft nogen Anledning til at modsætte sig, at der bydes Beboerne saa sparsomt Gaardsrum som det, der findes bagved Bygningerne. Anderledes forholder det sig med de Gader af samme Beskaffenhed, som er indrettede til Smaafolk, og hvor Adgangen for Lys og Luft er saa ringe, at de absolut ikke burde tillades. Det vilde heller ikke have været muligt at bebygge de paagældende Grunde paa denne Maade, hvis Kommunen havde