Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave

*9 taget sig af Gadeanlæget og exproprieret den dertil nødvendige Del af Grunden, men ganske vist havde man derved maattet bryde det Sparsommelighedsprincip, der hidtil har raadet i disse Forhold, til ringe Gavn for Byen. Afgjort uheldigt er det; at de ved Indretningen af saadanne private Gader dannede Hjørne- grunde kan bebygges efter det for Hjørnegrunde tilladte Tvangs- forhold mellem bebygget og ubebygget Areal, saaledes som det jævnligt sker, til pekuniær Fordel for Kommunen, men til Skade for de bagved liggende, tæt befolkede Karréer, hvis indre Luft- rum derved er bleven endnu daarligere, end de allerede var iforvejen. Forholdet mellem de kommunale og private Forpligtelser med Hensyn til sundhedsmæssig Bebyggelse af Stadens Grund er ikke saa simpelt, at det kan ordnes ved redaktionelle Ændringer i Bygnings- loven, og Ordningen af det vil stedse være afhængig af den her- skende Opfattelse af Grundejernes særlige Retsstilling overfor Be- folkningen som Helhed, men det maa fastholdes, at Grundejeren kun har en betinget Dispositionsret over sin Ejendom. Kommunen maa paa Befolkningens Vegne kunne foreskrive Regler for Are- alets Benyttelse, som sikrer Befolkningen mod uheldige Følger af den enkelte Grundejers Vilkaarlighed, og forsaavidt som disse Regler ikke kan gennemføres uden at træde Ejendomsretten for nær, maa det være Kommunens Pligt at erstatte det lidte Tab. Selv i de ældste og daarligst bebyggede Dele af København er Forholdene ikke værre, end at de kan ordnes uden uoverkomme- lige Ofre, og naar man ser hen til, hvilke kolossale Summer, det har kostet mange andre Storbyer at forbedre deres Beboelses- vilkaar, maa det siges, at Københavns Kommune er endog sær- deles heldigt stillet. Den vil ialtfald ikke i nogen nær Fremtid blive nødsaget til at nedrive og ombygge hele Kvarterer for at opnaa tilfredsstillende Forhold, men netop derfor maa det for- langes, at den ikke af smaalig Sparsommelighed holder sig tilbage, hvor der ved forholdsvis ubetydelige Ofre kan opnaas en væ- sentlig Forbedring af mange Menneskers Beboelsesvilkaar, og navnlig har Kommunen ikke Ret til at drage pekuniær Fordel af sin Stilling som Overgrundejer. Den bør ikke sjakre om et Hjørne hist og en Strimmel her, naar der for et Par Tusind Kroner eller mindre kan tilvejebringes mere Lys og Luft til Fat- tigfolk, som ikke kan vælge deres Bopæl efter Forgodtbefindende, og naar den desuagtet jevnlig gør det, falder Ansvaret ikke alene paa de Embedsmænd, der foretager saadannne Transaktioner,