Studier fra Verdensudstillingen i Paris

37 samt talrige Bronceornamenter, der koster 1250 Francs. Og saaledes kunde man blive ved. Der er foruden de her nævnte endnu en Række af Snedkere, hvis Virksomhed udelukkende gaar i Retning af Kopier efter berømte Mønstre. Naar der dernæst er Tale om fremmede Lande, hvis Indflydelse spores paa Møbel-Udstillingen, saa er det egentlig kun et Par enkelte, der kan nævnes: Kina og Japan. Hvad det førstnævnte af disse angaar, da spiller det en saa særegen Rolle, at den fortjener en særlig Omtale, medens Japans Indflydelse er den ikke længere ubekjendte, der ytrer sig dels i en direkte Kopiering, dels — men sjældnere -— som en Paavirkning af de japanske Ideer. Begge Retninger: den, der søger sine Forbilleder i Fortidens Møbelfrembrmgelser, og den, der henter dem hjem fra det østlige Asien, have samme Ophav. Man ønsker i begge Tilfælde at skabe sig Omgivelser, der henflytte En til en anden Tid eller til et andet Land end der, hvor man i Virkeligheden hører hjemme. Moden kan selvfølgelig have nogen Indflydelse herpaa, men den egentlige Aarsag maa dog ligge dybere. Det er da ogsaa et Spørgsmaal, som netop i høj Grad sysselsætter de franske Forfattere, Fig. 16. Indlagt Bord af Nødde- og Blommetræ (Emile Gallé). hvorfor Møblementet i mindre Grad end de fleste andre Kunstindustrier er et Udtryk for vor Tid. Vore Kunstnere, vore Digtere — siges der — tænke og arbejde jo anderledes end deres Forgængere, Alt omkring os, lige til vor Klædedragt, er jo forandret fra, hvad vore Forfædre havde, hvorfor skulle da vore Møbler vedblive at være som deres? Møble- mentet fulgte engang med i den almindelige Udvikling og svai'ede til tidligere Tiders Behov. Direktoriets eller Empiretidens Borde, Stole, Senge osv. passede for den Tids Franskmænd, og det Samme gjælder om Møblementet i Restaurationens første Aar. Men saa standser Udviklingen pludselig, og idet Romantiken med dens Forkjærlighed for Middelalderen og Gothiken kommer til Højsædet i den franske Literatur, gjør Møblementet et Tilbagetog, og Menneskene søge at skabe sig et Hjem, der kan harmonere med cle Ideer, hvoraf de leve i Literaturen. Efterhaanden fremkaldes derved i stedse højere Grad Interessen for Fortidens Liv; man erhvervel- sig et virkeligt Kjendskab til dette, Museer og Samlere yde en væsentlig Støtte herfor, og saa begynder den store Jagt efter »ægte« Sager, Mobiliers de tepoque, efter Renaissancetidens kunstfærdige Billedskærerarbejder som efter det attende Aarhundredes med saa stor Smag og Dygtighed indlagte Arbejder. Tilsidst kan den stedse stigende Efterspørgsel ikke tilfredsstilles, og da begynder le