Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21
År: 1926
Forlag: A/S Hagen & Sievertsens Etabl.
Sted: Odense
Sider: 105
UDK: Folio 627.7(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XVI
Havnen uddybet. Der blev tillige den Aften i Handelsstandsforeningen udtalt, at man derfra
gav sin Tilslutning til Projektet, og man tilsagde sin Støtte til Projektets Gennemførelse, dels
ved disse forøgede Lejeafgifter, dels ved passende Forhøjelse af Havne- og Brotaksterne og
dels ved en eventuel Afgift af Jernbanevogne. En saadan Afgift har vi ikke før haft her i
Byen, men det er indført i adskillige andre Byer, en Afgift af f. Eks. 5 Kr. for de Jernbane-
vogne, som ikke tilfører Havnen andre Indtægter. Det er jo ikke alene Odense, der skal skaffe
sig forøgede Indtægter, det vil sikkert blive de fleste Byer paa Fyn, ialt Fald de Byer, der
vil komme frem i Konkurrencen nu og søge at skabe den størst mulige Trafik ved Havnen.
Derfor vil der heller ikke være saa stor Betænkelighed ved at gaa til en Forhøjelse af Havne-
og Brotaksterne, udover de allerede forhøjede 50 °/o, idet det sikkert nok vil blive nødven-
digt for de allerfleste Havne. Man mener derfor, at hvis man kunde gaa til en passende
Forhøjelse, saa kunde man naa op til at faa Balance paa nær et Par Hundrede Tusinde Kro-
ner. Det er ganske vist ikke saa lille et Beløb, der mangler, men man maa der regne med,
at det er ikke straks, at Kapitalen skal sættes ind og forrentes. Pengene skal først anvendes
i Løbet af 3 Aar, det er den Tid, som Arbejdets Udførelse omtrent vil tage, og naar man ser
hen dertil og har Tillid til, at Landbruget atter som før Krigen skal ind paa Salg af foræd-
lede Produkter, saaledes som det er refereret i de sidste Dage, at en af Landbrugets ledende
Mænd, Forstander Madsen Mygdal, Dalum Landbrugsskole, formener, at der jo sikkert vil
blive større Efterspørgsel fra Udlandet nu end tidligere efter disse Produkter, da vil sikkert
ogsaa Importen over Odense med den dygtige Handelsstand, der nu findes her paa Pladsen,
øges, og Balance opnaas. — Der er jo imidlertid i Rigsdagen atter vedtaget en Lov, hvorefter
der til offentlige Arbejders Iværksættelse kan ydes en Rentegodtgørelse af Statskassen paa
l1/2 °/o halvaarlig i 8 Aar, og hvis Odense Kommune skulde kunne faa Rentegodtgørelse af
hele Beløbet, hvad der jo dog maa være nogen Sandsynlighed for, da der ved dette Arbejde
antages at kunne beskæftiges ca. 140 Arbejdsmænd daglig i 3 Aar, saa vil der jo sikkert ret
snart kunne opnaas Balance.
Det er nu snart 20 Aar siden, at den første Uddybning af Havnen skete, saaledes at
der blev tilstrækkelig dybt til, at oversøisk Fart kunde finde Sted gennem Kanalen. Hvis
de Mænd, der den Gang sad i Kanaludvalget, følte sig noget ængstelige ved at paatage sig
Ansvaret for Anvendelsen af 23/4 Mill. Kr., der den Gang var Tale om til Udførelse af Ar-
bejdet, saa kan man nok mene, at det var ret naturligt, thi paa det Tidspunkt var der ikke
nogen Handelsstand i Odense, der tidligere havde drevet Storimport. Kanaludvalget bestod
den Gang bl. a. af vor nuværende Stiftamtmand, Simony, Valeur, Grosserer Holbeck, afdøde
Sagfører Knudsen og Etatsraad Schnakenburg, og der stod den Gang i Indstillingen til By-
raadet: »Spørgsmaalet maa ikke stilles saaledes: Tør vi indlade os paa den store finansielle
Risiko, der er forbunden med denne Plan? men saaledes: Tør vi undlade at gøre dette
Skridt? og man formente, at Ansvaret ved at undlade var større end ved dets Gennemførelse.«
Nu har vi imidlertid en Handelsstand, som er fuldt forberedt med mekaniske Losseappa-
rater ved Havnen, saa Skibene kan losses hurtigt, hvad det jo gælder om nu om Stunder,
med mange store og gode Pakhuse, med Kundekreds over hele Fyn og delvis i Jylland og
paa Sjælland. Odense har tilkæmpet sig Stillingen som Stabelplads for de fleste fynske
Kystbyer, og nu siger Kanaludvalget enstemmigt: »Vi kan ikke undlade at gøre vort yderste
for at sikre Odense denne Stilling ogsaa i Fremtiden, og vi gør det i Tillid til vor dygtige
og solide Handelsstand, til alle Havnens dygtige Lejere, hvis Trivsel er Havnens Trivsel, og
i Forvisning om, at dette Forslags Vedtagelse vil blive til Gavn for Odense By i sin Helhed«.
Hermed vil jeg gerne anbefale Sagen til Byraadets yderste Velvillie, og jeg vil derefter
bede Havnebygmester Lorenz om at forelægge Projektet til en fremtidig Udvidelse af
Odense Havn. —
Havnebygmester Lorenz: Naar jeg skal have den Ære i Dag at forelægge for det ærede By-
raad mine Fremtidsplaner for Odense Kanal og Havn, maa jeg paa Forhaand udtale, at min Re-
degørelse kun vil komme til at angaa Hovedtrækkene i Projektet, da jeg ikke tør trætte For-
samlingen med for mange Detailler, hvorom der iøvrigt er gjort Rede i min Betænkning.
Fremtidsprojektet tager Sigte paa Udvidelse i et langt Tidsafsnit, jeg har tænkt mig
saadan noget som 50—100 Aar frem i Tiden, og skulde tjene som Vejledning under kom-
mende Udvidelser, saaledes at der ikke ved disse foregribes noget med Hensyn til frem-
tidig Udvidelse.
Jeg har regnet med, at Havnen vil kunne komme til at benyttes af Skibe med ca. 200
Meters Længde og 9^2 —10 Meters Dybgaaende, det er altsaa Skibe, der er betydeligt større
end »Frederik den 8.«, det største Skib, kan jeg godt sige, som endnu søger København.
Det kunde maaske synes for højt et Maal at stile efter, men jeg maa dertil sige, at Maalet
maa hellere være for højt end for lavt, og det vil ved de kommende første Udvidelser ikke
koste noget, at Rammerne for Fremtidsprojektet holdes vide, idet det blot gælder om, at
man i sine Dispositioner ikke kolliderer med de fremtidige Linier.