Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21

XVII Jeg kan sige, at vi i København er nu paa det Standpunkt, som dette Projekt peger hen imod, vi tænker naturligvis heller ikke at staa stille med det, men man maa i al Alminde- lighed sige, at 10 Meters Vanddybde er det sædvanlige for Øjeblikket for meget store trans- atlantiske Dampere. Man ved jo imidlertid ikke, hvilke Overraskelser Skibskunsten kan frembringe, og om Forholdene i det hele taget maatte kunne ændre Grundlaget for saadan et Projekt, d. v. s„ at der kan blive Tale om endnu større Vanddybde, men det er der jo heller intet til Hinder for. Jeg skal ikke trætte Dem med nogen nærmere Behandling af det tekniske Materiale, som jeg har angivet i min Betænkning, blot erindre om, at Folketallet for Odense fra 1880 til 1916 er steget fra 21,000 til 45,000, og regnes Forstæderne med, til 54,000, og at Bestuv- ningen — det er i Virkeligheden Maalet for Trafikering af en Havn, det er den Mængde Varer, der føres over Skibets Lønning, enten, ind eller ud over Lønningen og enten til Bol- værk eller til Lægtning —i de sidste 30 Aar er steget fra 59,000 til ca. 240,000 Register Tons. Betragter man Trafikeringen af de større danske Havne, saa staar Odense som sidst i Ræk- ken af de 5 største Havne, nemlig København med 5,300,000 Tons, Aalborg 627,000, Aarhus 526,000, Esbjerg 343,000 og Odense 238,000 Tons. Odense er nok sidst i Rækken, men der- efter kommer alle de øvrige med et stort Nedtrin — Kolding med 153,000 Tons er den næste. Altsaa, Odense hører alligevel med til de største af Havnene, men dens Dybde er den mindste af de anførte Havnes, altsaa svarer i Virkeligheden slet ikke til dens Trafikering. Der er jo det, som Formanden berørte, Spørgsmaalet om Lægtning fremfor Uddybning, det har jeg ogsaa behandlet lidt, og jeg kan blot nævne saa meget som, at saafremt af de 238,000 Register Tons, hvormed Havnen trafikeres, blot de 18,000 blev lægtet, saa vilde den Udgift være saa meget aarlig, at den kapitaliseret svarer til, hvad Kanalens Uddybning vilde koste, eller man kan ogsaa sige, at hvis blot hver Uge eet Skib blev lægtet ind, saa er man inde paa et forkert Arrangement, saa skal man hellere uddybe. Alt dette Lægtevæsen er kun et Surrogat. For at en Havn virkelig skal kunne være konkurrencedygtig, maa den have den Dybde, der er nødvendig for den. Jeg skal derefter gaa over til at beskrive Projektet. Det er som sagt tænkt til en Vand- dybde af 10 Meter. Der er først selve Indsejlingsløbet igennem Fjorden og Kanalen. Del- er tænkt foretaget en Gravning, saaledes at medens man tidligere gik denne Vej (Taleren viste paa det ophængte Kort), saa vil Skibene nu direkte kunne gaa ind igennem Gabet. — Saa har man gjort den radikale Foranstaltning, at man skærer igennem fra Lammehage til Gersø. Det foreliggende Forslag gælder ikke en saadan radikal Foranstaltning, idet det nemlig vil koste saa mange Penge i Øjeblikket at foretage det, at man slet ikke turde an- befale det. Det gik op imod 3 Millioner Kroner mere, hvis man skulde begynde at grave igennem der, og man kan egentlig godt sige, at de Penge, der udgives til denne Omregu- lering, som nu foreslaas her, vil allerede i 6 Aar kunne dækkes ved det, man sparer ved ikke at grave igennem nu. Hvis man en Gang senere vil foretrække en Gennemgravning, saa vil man altsaa ikke have Grund til at ærgre sig over, at man ikke gjorde det straks, for hvis det Tidspunkt bare ligger 6 Åar efter nu, saa kan det betale sig. Fremtiden skulde altsaa bringe en Sejlads den Vej tværs igennem, det bliver betydeligt mere retliniet end nu, men ogsaa det, der foreslaas nu, giver en meget stor Forbedring, og saa følger den iøvrigt det nu foreslaaede Projekt, idet der dog nede ved Stige foretages en mere radikal Ændring. Det er et meget vanskeligt Punkt ved Stige, og man søger at bøde paa det saa godt som muligt ved det nu foreliggende Forslag om 7,5 Meter. Skal man derimod ind paa at have de meget store Skibe igennem, saa maa man ogsaa grave lige igennem her, og hele den 0 med Pavillionen kommer til at forsvinde, men det hører med til Fremtidsprojektet. Derefter foretages en Uddybning videre til 10 Meter ind igennem Havnen. Der er tænkt, at en saadan Havn med 10 Meters Dybde skulde have 35 Meters Bundbredde, og den mindste Krumningsradius skulde være 900 Meter. — Som Forsamlingen kan se, er der paa Planen en Plet, som kaldes Fjordhavnen. Det Spørgsmaal har nemlig været oppe under Forhandlingerne med Kanal- og Havneudvalget, hvorvidt man ikke kunde faa en mindre Havn, en Lossehavn, hvor Varerne kunde transporteres ind og med Jernbane gaa videre. Derved vilde jo kunne spares meget store Uddybningsarbejder. Det vil jo imidlertid være en daarlig Erstatning for at komme ind til Odense at ligge derude og losse, og derfor er det jo ogsaa kun tænkt benyttet under særlige Forhold, hvor det skulde være meget store Skibe paa 10 Meters Vanddybde. Hvis man paa et Tidspunkt ønskede at faa dem ind, saa kunde man for 4^2 Million Kroner lave et Anlæg herude, hvor man kunde lade dem gaa ind og lade dem losse ind i derværende Pakhuse og saa føre Varerne videre til Odense eller ud i Landet; saa kan Skibene eventuelt, naar de er lettede for en Fjerdedel af Lasten, gaa ind til Odense. En saadan Havn vil ogsaa være en stor Fordel i Tilfælde af Isvintre,