Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21

XVIII naar det er vanskeligt for Skibene at komme ind — men det hører som sagt med til Frem- tidssigtét, som man egentlig ikke paa nærværende Tidspunkt tør anbefale til Vedtagelse. Saadan et Havneanlæg vil koste ca. 4x/a Million Kroner, og det er vist her paa Kortet med et meget stort Skur paa 200 Meters Længde, og senere vil det kunne udvides til 2 store Skure, saaledes at to transatlantiske Dampere ad Gangen kan ligge der. Det vil med Skure og al Ting koste ca. 6 Mill. Kr. Jeg skal derefter gaa over til at omtale selve Havnens Udvidelse. Der er det at bemærke, som De alle kender, at Kanalen bugter sig denne Vej (vistes paa Kortet), og der har det været heldigt for mig, som skulde projektere et saadant Anlæg, at Landet er højt her mod Øst, hvorved Opgaven er bleven noget lettere, idet det følger af sig selv, at Besejlingen me- get hurtigere og lettere skaffes til Veje, ved at Havneanlæget ligger mod Vest. Som De vil se, har man jo benyttet alle de store Enge hele Vejen omkring Næsbyhoved Skov og helt langt op til Bispeengen Det er jo et Areal, som ikke er af større Værdi, men som alligevel vil kunne egne sig til Havneudvidelse, og det vil næppe skabe større tekniske Vanskeligheder at arbejde der, for der er den Fordel ved det, at der ikke der som flere andre Steder, hvor der er blød Bund, er ret langt ned til fast Bund, altsaa alle Bolværker o. s. v. vil komme ned paa fast Bund. Disse Enge har jo i Virkeligheden været Fjorden, som har strakt sig hele Vejen ind, og senere blev det en Slags Indsø. Der er i Projektet gaaet frem paa den Maade, at jeg har fulgt afdøde Havneingeniør Blichers Ide med at foretage en Udvidelse Vest for Bogense Landevej som 1. Anlæg. Jeg har blot varieret det lidt, idet jeg for at gøre Besejlingen noget bedre har drejet det nye Bassin i den anden Betning, og saa har jeg derefter projekteret en Fortsættelse videre. Her skulde være et 65 Meter bredt Bassin og her et 80 Meter bredt Bassin (vistes paa Planen). Gennemskæringener omtrent den samme, som var projekteret fra Havneingeniør Blichers Side. Derefter skulde man foretage en Afgravning i to Bassiner omkring Næsbyhoved Skov, saaledes at denne bliver en 0, og samtidig lægger man et lille Bassin her for at skaffe større Bolværkslængde til Stede. Det vil nemlig have sin store Fordel for Trafikken en Gang, naar hele dette her bliver lavet, at man ikke behøver at bringe Skibene denne Vej tilbage for at foretage disse besværlige Svejninger, men at de kan gaa rundt her (se Planen). Oprindelig var jeg i mit Projekt gaaet videre mod Nord og havde gjort Øen endnu større, men det viste sig, da jeg kom herover og saa paa Forholdene, at her er en naturlig Udgang, medens der længere mod Nord ligger nogle meget høje Bakker, som det vil være besværligt at grave igennem, foruden at der ogsaa er adskillig Bebyggelse den Vej. Saa er der her paa Planen vist, hvorledes man foruden disse Bassiner her med forholds- vis Lethed vil kunne tilvejebringe to store Bassiner yderligere mod Nord. Det er Bassiner paa 100 Meters Bredde i Indsejlingen, og hvor der er Plads for Svejning af Skibe paa et Par Hundrede Meters Længde. Disse Anlæg har den Fordel, at man straks vil kunne gaa i Gang med noget af det. — Hvis der en Gang kommer Forespørgsel fra Industriens Side om store Arealer, saa vil man kunne anvise dem Plads her (vistes paa Planen) og begynde at anlægge Bolværk og faa Vej og Bane ud, saa at man var sikker paa, at et saadant Anlæg ikke vilde kollidere senere ved fremtidige Udvidelser. — Disse Udvidelser omfatter omtrent en Længde af 7,300 Meters løbende Længde. Den nuværende Havns Bolværkslængde er 1.500 Meter, og jeg kan nævne, at Københavns Frihavns for Øjeblikket er 5.000 Meter, saa dette Anlæg her er noget større end Københavns Frihavn, men paa den anden Side er hele Kø- benhavns Havns Bolværkslængde 28.000 Meter, saa man skal ikke skræmmes med, at man derfor har naaet Københavns Størrelse. Saa er der yderligere vist, at dette Havnen tilhørende Terræn, som ligger overfor Stige, vil kunne bruges eventuelt til Industribrug, ved at der sættes Bolværk omkring, og tillige graver man en Kanal rundt om, saaledes at man faar Bolværk ind paa Bagsiden (se Planen). Jeg har foretaget et Overslag, men det vil absolut ikke holde Stik, naar man kommer en 50—100 Aar frem i Tiden, men det skal egentlig nærmest være for at give et Billede af Anlægets Størrelse, og der er jeg kommen til, at dette Anlæg (vistes paa Planen) vil koste 64 Mill. Kr. og det derude ved Stige ca. 8 Mill., deri indbefattet Spor, Veje, Bolværker, Ud- gravning og alt muligt, derimod naturligvis ikke Pakhuse. Det er jo store Tal, men det er ogsaa Fremtiden, man har for Øje. Jeg har ikke villet angive nogen speciel Udnyttelse af disse Bolværker for Øjeblikket, fordi jeg syntes, at det var unyttigt Arbejde, da det jo var langt hen i Fremtiden, de skulde i Brug, og der kan ske Omslag i Industri og Agerbrug, som bevirker helt andre Forhold. Der er jo iøvrigt ikke noget i Vejen for, saaledes som Anlæget ligger, at større Dele af det kan benyttes, til hvilket Øjemed man ønsker. Der er ikke noget i Vejen for, at man kan lægge et større Skibsværft, og der kan lægges Pakhuse, hvor det skal være. Saa er der vist, hvorledes det, at man graver igennem ved Næsbyhoved Skov, vil bevirke en Gennemskæring af Bogense Landevej, som derfor maa omlægges, og som er tænkt om-