Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21

XIX lagt denne Vej (se Planen). Saa vil altsaa hele Trafikken her kunne faa Adgang til Byen igen- nem Aalykkegaarden og gennem Jarlsbergtunnelen og til den nuværende Havn. Jeg skal ikke trætte Dem med Hensyn til Sporanlæg. Det er i det hele taget noget af det vigtigste og vel ogsaa noget af det vanskeligste ved et Havneprojekt at faa det til at falde sammen med de havnetekniske Interesser. Nu vil jeg blot til Slut meddele, at hvis man vil begynde paa en Havneudvidelse, vil jeg foreslaa, at man laver den Del af Projektet, der er vist her (vistes paa Planen), det vil altsaa sige, at man udvider den gamle Havn til 65 Meters Bredde, lægger nye Bolværker paa 7,5 Meters Dybde og yderligere graver et nyt vestligt Bassin. Derved vil man faa en 600 Meters Bolværkslængde og et meget stort Areal her Syd for Skoven, som jo er et stort Aktiv til Udleje. Et saadant Anlæg vil koste 3,800,000 Kr. Det er naturligvis mange Penge, men Penges Værdi er jo saa ringe, og jeg kan her nævne, at det i Almindelighed er saaledes, at Havneværker og den Slags er ca. 3 Gange saa dyrt som før Krigen. Af disse Penge vil omtrent 1,600,000 Kr. gaa til Jordarbejde, 1,200,000 Kr. til Kajer. Der er nok den bløde Bund, men naar man erstatter lige i Vandlinien med god Fyld, saa vil der næppe være nogen Vanskelighed eller Fare forbunden med at udføre Havneværkerne paa de Steder der. Nu tør jeg ikke trætte Dem længere med mit Foredrag, men blot henvise til det For- slag, som Havneingeniør Clausen og jeg i Forening har udarbejdet vedrørende Uddybning af Kanalen og Sejlrenden til 7,5 Meter. Havneingeniør Clausen: Det Projekt, som foreligger, gaar ud paa at uddybe Sejlløbet fra 6 til 7,5 Meter og samtidig at gennemgrave og afrette Løbet flere Steder dels i Fjorden og dels i Kanalen, for det tredie at forlænge Kanaldæmningerne langs med Sejlløbet, saa- ledes at man ogsaa paa den Maade faar Lededæmninger langs med Sejlløbet for at sikre Sejladsen, for det fjerde at uddybe Havnen og forsyne den med Svajebassin, saaledes at de største Skibe, som kommer, kan svaje heroppe. Der er ved Projektet bleven udarbejdet forskellige Planer, som er hængt op her, og den første af disse er dette Søkort, hvor man ser Sejlløbet helt ude fra Gabet og op til Havnen. Hvad Sejlløbet ude paa Fjorden angaar, kan man dele det i to Stykker: fra Gabet op til Klintebjerg og fra Klintebjerg hen til Enden af Kanalen. Stykket fra Gabet til Klintebjerg er ret variabelt saavel i Bredde som i Dybde. Dybden veksler fra 6 til 10 Meter, og Bred- den er meget varierende. Sejladsen foregaar i Øjeblikket efter 8 forskellige Betninger, idet der er opstillet Sømærker, hvorefter man kan sejle i de 8 forskellige Betninger. Fra Klinte- bjerg til Enden af Kanalen er Løbet kun afmærket ved Hjælp af Vagere. — Nu gaar Pro- jektet ud paa at gøre Sejlløbet bedre ved den forøgede Dybde, man har foreslaaet, og der er regnet med, at Skibe paa 150 Meters Længde skulde kunne komme op, dog ikke fuldt lastede. De fuldt lastede Skibe, som kan komme op, kan ligge godt og vel 7 Meter, og de vil være paa en Længde af 120—130 Meter. De vil se af den Tabel, der er ved Projektet, at et Skib, der ligger godt og vel 7 Meter, vil have en Lasteevne af omkring ved 7,000 Tons, hvorimod de Skibe, som nu kommer op og ligger omkring ved 6 Meter, kun har en Laste- evne paa ca. 4,000 Tons fuldt lastede. Saa gaar Projektet ud paa at gøre Indsejlingen ude ved Gabet noget nemmere paa Grund af de større Skibes Længde, om hvilke der nu bliver Tale, saaledes at man udvider Løbet noget over mod Øst, saa at Skibene lettere kan komme til at passere omkring Fyret. Paa Strækningen fra Gabet og et Stykke ind paa Fjorden sejles der i én Betning, der er afmærket ved Baaker (Taleren viste paa Planen); saa drejer Skibene og gaar i en ny Bet- ning ned efter Munkebo og derefter hen mod Harehage og rundt til Boholmen. Dybden er sat til 8 Meter ude i Gabet af Hensyn til den Uro, som kan findes her, og af Hensyn til, at Sejlløbet paa den yderste Del af Fjorden ligger temmelig frit og aabent, er der regnet med 73/< Meters Dybde op til Boholmen, og Løbets Bredde i Bunden er paa de Steder, hvor der ska] graves nyt Løb, sat til 40 Meter. Fra Roholmen og op til Enden af Kanalen er der regnet med 30 Meters Bundbredde; af Hensyn til, at man nu er kommen nærmere ind, og der ikke mere er saa aabent Vand, har man ment at kunne gaa ned til denne Bredde. Der er ved Harehagen et temmelig bredt Sving; der kunde være Tale om muligvis at grave Hagen igennem, hvilket yderligere vilde koste ca. 470,000 Kr., men vi mener ikke, at det er nødvendigt af Hensyn til Skibsfarten, og derfor er det ikke foreslaaet. Fra Harehagen op til Feds Middelgrund er der nu 3 Sejlretninger. Dette foreslaas ændret, saaledes at der kun bliver een Sejlretning, idet nemlig Sejladsen omkring Gersøhage for Tiden er noget vanskelig. — Derefter kommer det lige Løb hen igennem Sækken til Klinte- bjerg, hvor der kun er foreslaaet de nødvendige Udvidelser i Bredden og Dybden. — Men saa kommer Løbet fra Klintebjerg hen til Enden af Kanalen; Sejladsen her foregaar i Øje- blikket i fire forskellige Retninger, og det er ret vanskeligt, i alt Fald for store Skibe, at passere. — Her gaar Forslaget ud paa at rette Løbet af, saaledes at der bliver een Retning