Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21

fra Klintebjerg og op i Nærheden af Enden af Kanalen, og paa dette Stykke er Bundbredden foreslaaet sat til 25 Meter, idet man regner med, at der kan komme Skibe med en Bredde af 18 Meter. — Saa kommer Kanalen. Her er Bundbredden sat lidt mindre; den er, saaledes som Pro- filet viser, sat til 22 Meter paa de lige Strækninger og varierende fra 27—32 Meter i Krum- ningerne. Krumningsradierne i Kanalen er ændret noget; det har saaledes været et vanskeligt Punkt at passere omkring ved Stige. Der er i Øjeblikket Krumningsradier paa omkring 500 Meter. Der er her foreslaaet en Forbedring, idet man har taget en Krumningsradius paa 1000 Meter udenfor Stige, og saa har man samtidig holdt en Bundbredde paa 30 Meter hele Vejen igen- nem dette S-formede Løb. løvrigt er der foreslaaet en Afretning af Sejlløbet mellem Stige og Nisted, og nede ved Odense Staalskibsværft og Odense Skibsværft, hvor man ikke godt kan komme rundt med større Badier end 500 Meter, er der holdt en Bundbredde af 30 Meter. Naar man saa kommer op i Havnen, vil det ses, at der er foreslaaet uddybet til 7^2 Meters Dybde foran de Bolværker, der kan taale en saadan Uddybning, og der er endvidere ved Udgravning i den vestlige Side ‘af Havnen, hvor det ny og det gamle Havnebassin mø- des, foreslaaet tilvejebragt et Svajebassin med en Dybde af 6 Meter. Med Hensyn til Vigepladser er der tænkt indrettet saadanne ved Odense Staalskibsværft, ved Stige, ved Enden af Kanalen, ved Klintebjerg og saa ude paa Fjorden paa de Steder, hvor Sejlløbet ganske naturligt giver Plads. — Der vil ved dette Projekt fremkomme en Masse Fyld, og denne er tænkt anbragt for- skellige Steder. Der vil saaledes være at grave af fast Fyld ca. 750,000 m3, som dels er tænkt anbragt i Dæmninger langs Kanalen og dels i Dæmninger ude paa Fjorden, saaledes at disse Dæmninger eventuelt senere kan benyttes som et Led i Inddæmningen af Fladstrandene og dels kan tjene som Lededæmninger. Den bløde Fyld, som er tænkt eleveret og anbragt inde bag Dæmningerne, udgør ca. 270,000 m3; noget af denne Fyld er tænkt anbragt i Baagø Strand, Vest for Færgevejen, saaledes at Arealerne dér kan blive fyldt op og senere være brugelige til industrielle Anlæg. Resten af Fylden er tænkt anbragt paa de Steder ude paa Fjorden, hvor Havnevæsenet i Følge tidligere Landvæsenskommissionskendelse har Tilladelse til at anbringe Fyld. Hvad den yderste Fyld angaar, som skal graves ude paa Fjorden, vil det være billigere at anbringe den ved Plumpning paa forskellige Steder paa Fjorden eller maaske lige udenfor Gabet paa Steder, hvor det kommer til at genere saa lidt som muligt. — Der er saa tilbage 230,000 m3 Fyld, der vil være at grave ude ved Hasselø. Denne Gennemgrav- ning er foreslaaet, fordi det er vanskeligt med store Skibe at befare det bugtede Sejlløb her, og det er en Afretning, som kun vil koste 350,000 Kr. mere, end hvis man afrettede Sejlløbet uden om. Denne Fyld er tænkt gravet tør og anbragt i Dæmninger langs med Sejlløbet. Der er paa de forskellige Planer vist, hvorledes man i Detailler vil faa Løbet anbragt, og der er paa en af Planerne vist en Sammenligning imellem Kanalen, som den er nu, Ka- nalen, som den skulde være efter Projektet, og saa nogle andre Kanaler. Det vil deraf ses, at en Bredde paa 22 Meter er temmelig almindelig eller har i alt Fald været almindelig ved mange af de store Kanaler til at begynde med, f. Eks. Amsterdammer-Kanalen; Suez-Kanalen, der til at begynde med ogsaa havde denne Bredde, er senere bleven udvidet, hvilket ogsaa er sket med Kejser Wilhelm-Kanalen. Oppe i Havnen vil Bolværkerne paa de fleste Steder kunne taale denne Uddybning til 7,5 Meter. Der er hidtil anvendt Træunderbygning for Bolværkerne, flere Steder med en Betonkajmur ovenpaa, Det vil nok blive saaledes, at Vandet oppe i Havnen vil blive noget mere frisk og saltholdigt efter denne Uddybning, idet Saltvandet nemmere vil kunne komme op. Der er foretaget en Undersøgelse af Vandets Saltholdighed i Fjorden, Kanalen og Havnen, og det viser sig, at Saltholdigheden i Havnen er saa ringe, at selv om der skulde komme en lille Forøgelse, saa vil der næppe være nogen Fare ved at anvende Trækonstruktion, eller for at de Trækonstruktioner, der er, vil blive angrebne af Pæleorm og Pælekrebs, som ellers i mange Havne ødelægger Træværket. Kriiuse: Det er nu fjerde Gang indenfor en god Menneskealder, at Odense Byraad skal til at tage Beslutning om Uddybning af Sejlløbet ind til Odense. I 1883 uddybedes der fra 11 til 13 Fod, 1889—91 til 15 Fod, og sidste Gang, da Uddybningen strakte sig fra 1900 til 1904, gik man ned til de 19 Fod. Hver Gang dette Arbejde har været paa Tale i Odense Byraad, har der været stor og stærk Uenighed om Nødvendigheden og Betimeligheden af Anvendelse af saa store Midler paa Søvejen til Odense, og hver Gang har Mellemstandpunktet sejret. Hver eneste Gang har de kendte Gammelmandsbetænkeligheder rejst deres Hoved og søgt at lægge alle de Hindringer, de kunde, i Vejen for de Fremskridt, der skulde og maatte komme, men ingensinde saa stærkt som i 1899—1900, da Odense Byraad skulde tage denne Bestemmelse — der rejste sig de mærkeligste Betænkeligheder.