Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21

XXI I Grunden var Havneudvalgets Flertal stemt for at gaa ned til 22 Fod, men et Mindretal holdt paa 17 og en Lægterstation ude i Fjorden, og denne Lægterstation har nu i alle de Aar bleven ved at spøge, hver Gang vi har talt om Kanalens Uddybning. Det er mig derfor nu en ubetinget Glæde, at Kanaludvalget faar at vide, at det er et Fantom, som vi ikke skal skimte længere efter. Det vil koste alt for mange Penge, det vil være at drukne de Penge derude i Fjorden, hvis vi laver en Lægterstation, Det vil blive dyrt, og det vil blive daarligt for de Folk, der skal bruge Odense Havn. Det er da ganske overordentlig glædeligt at konstatere, at der denne Gang, hvor vi staar overfor det allerstørste Projekt, der endnu har været fremme paa Byraadets Bord, er en saa absolut Enighed indenfor Havne- og Kanaludvalget, at vi kan komme og sige til Byraa- det: Her er et Projekt, som vi er enige om, og som vi kan anbefale Dem at vedtage. Selv om det er mange Penge, saa er det ikke mere, end vi mener, at Odense By kan overkomme, det er ikke anderledes, end at vi mener, at dette kan bygge en Fremtid for vor By. Det tager nemlig Sigte paa to Ting: Afretning af det meget krumme Løb ude i Fjorden og selve Uddybningen af Kanalen. Men naar vi nu faar disse 24 Fods effektive Vanddybde, saa vil jeg gerne sige, at saa er vi ogsaa saadan stillet, at vi kan komme i direkte Forbindelse med de store Afskibnings- steder paa den anden Side Havene, og hvad det betyder for den almindelige Omsætning og for Billiggørelse af Varerne, behøver man ikke at gaa nærmere ind paa. I tidligere Dage, da de første Uddybninger var paa Tale, stod der i en Indstilling, at der trivedes ikke nogen egentlig en gros Handel i Odense, fordi man ikke kunde faa nogen som helst direkte Forbindelse, ikke en Gang med de europæiske Lande. Vore Landbrugs- produkter maatte afskibes over Nyborg Havn, og en By som Nakskov gik ned til 15 Fod, medens Odense kun havde 11 Fod. Nu kommer vi op i Højde med Aarhus og Aalborg og de andre store Provinshavne. Men overalt ser man ogsaa Byerne anvende betydelige Beløb paa Udvidelse og Uddybning af deres Havne: Kolding uddyber, Aarhus uddyber og Aalborg gør det ogsaa — ikke mindst København, som vi jo nu ser har en Havn paa en Mils Udstrækning fra Syd til Nord, og dog er den i disse Tider — hvad Handelsstanden i sørgelig Grad maa bekende — altfor lille. Der mangler ogsaa Kajplads, saaledes at vi maa vente i maanedsvis for at faa de Varer frem, som kommer dertil fra oversøiske Havne. —- Da det nu ved sidste Uddybning gik saa godt med Kanalens Indtægter, saaledes som Formanden har nævnt, at det allerede faa Aar efter kunde lykkes at faa Kanalen til at ba- lancere, saa var det naturligt, at Kanaludvalget rettede sine Bestræbelser paa at gennemføre det Projekt, som der allerede i 1900 var Tale om, nemlig 22 Fods Projektet, og i den An- ledning lod man allerede i 1907 paabegynde Udarbejdelse af Planer til Gennemførelse af dette. Thi det skal siges, at det vilde kun have kostet ca. 1 Million Kroner mere for 20 Aar siden at have gennemført det til 22 Fod, og dette havde man stadig for Øje. Jeg erindrer fra Forhandlingerne den Gang, at Havneingeniør Blicher regnede med, at for hver Fod, vi gik ned, kostede det 1 Mill. Kr. mere — alt var allerede stegen paa de ganske faa Aar, og efter de Beregninger, man havde i Kanaludvalget den Gang, betød det, at det vilde koste ca. et Par Mill. Kr. at faa det gennemført, som burde have været gennemført 1904. Forholdene vilde det ikke saaledes, at det nogensinde kom frem paa Byraadets Bord, og det er maaske for saa vidt godt; thi der er ingen Tvivl om, at det, vi staar overfor i Dag, er langt det bedste. Jeg kunde dog have ønsket, at vi allerede havde været — om ikke færdige, saa dog godt paa Vej til det, for jeg er bange for, at vi er lidt for sent paa det, og at den vældige Trafik, som nu vil komme i den nærmeste Fremtid, i nogen Grad vil gaa uden om Odense. Vi ser med Beklagelse, at der er Tale om, at Stykgodsladninger fra Amerika og England nu skal losses i Aalborg. Afskiberne tager allerede Forbehold i deres Konnossementer, at de vil have Lov til at losse i en af disse Havne, hvis de ikke kan faa København. Jeg kunde have ønsket, at vor By og den fynske Handelsstand havde været i Stand til at tage Del i disse Muligheder her, saaledes at vi i alt Fald havde haft Mulighed for at faa disse store Skibe til Fordeling rundt omkring i Landet. Men det er mit Haab og Ønske, at det absolut ikke vil være for sent for Odense at komme med i det Kapløb, der bliver iblandt Byerne. Hver Gang vi har haft en saadan Udvidelse, er det jo gaaet frem for Byen, og hver eneste Gang har det vist sig at være rigtigt. Alle Betænkeligheder er gjort til Skamme i en Grad, som enhver, som har hørt de Tal, der her i Dag er fremlagt, føler sig overbevist om. Jeg maa have Lov til at nævne, at i 1902 var Havnens Indtægter 110,000 Kr., i 1906 allerede 170,000 Kr. — Om Bestuvningen er der allerede talt, saa den vil jeg ikke trætte Dem med. Naar vi nu faar dette Projekt gennemført, saa kan vi tage store Skibe paa indtil 8,000 Tons Lasteevne og med en Længde af 120—130 Meter. Vi mindes sikkert, at der nede i Havnen for mange Aar siden laa en af »Det forenede«s Dampere, der kom fra Sydamerika