Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21

XXIII tager dette Forslag, som Kanaludvalget i Dag har forelagt, saa har vi gjort en god bypatri- otisk Gerning, og at vi da har opfyldt den Mission, som vore Medborgere i Odense har be- troet os, at varetage Byens Ve og Vel. Jeg tillader mig paa det varmeste at anbefale det foreliggende Forslag til Byraadets Ved- tagelse. — Jakobsen: Som Formanden bemærkede, saa er denne Sag, som Kanaludvalget har lagt paa Byraadets Bord i Dag, absolut den største, som nogensinde har været fremme her i Byraadet, og det er jo ogsaa en Sag, som har umaadelig stor Betydning for Odense Bys Udvikling—jeg kunde fristes til at sige: enten Knald eller Fald! Saa vil jeg takke Kanaludvalget, Havnebygmester Lorenz og Havneingeniør Clausen for den grundige, klare og udmærkede Udarbejdelse af Forslaget. Det har været med meget stor Interesse, at jeg har set Havnebygmesterens Forslag til et nyt, fremtidigt Odense, og der har det glædet mig, at Havnebygmesteren — maaske af ganske naturlige Grunde, maaske med Vilje, er kommen til at tage æstetiske Hensyn, nemlig ved Bevarelsen af Næsbyhoved Bakke og Skov, som en Gang i Fremtiden vil blive et smukt Parti derude. — Hovedspørgsmaalet er jo det: Kan vi her i Byraadet forsvare at gaa til Anvendelse af den umaadelige Sum til Forbedring af Søvejen til Odense? Men man kan ogsaa, saaledes som Formanden bemærkede, stille Spørgsmaalet saadan: Kan man forsvare at undlade at gøre det? Ja, det er vistnok en Skønssag. Vi kender heldigvis ikke Fremtiden, men efter de Op- lysninger, der foreligger, synes det, som om Skibstypen til oversøisk Fart vil blive betydelig større end den nuværende. Følgen deraf vil blive, at de store Skibe ikke vil kunne benytte vor nuværende Kanal, maa altsaa gaa andetsteds hen, og Følgen deraf er selvfølgelig igen, at der i Kanal og Havn vil blive Stilstand, der vil blive Tilbagegang. Jeg er ikke saa sangvinsk som Herr Kruuse — han bliver jo let meget begejstret for en Sag. Jeg tør ikke sige, at der ikke er nogen Tvivl om, at det vil kunne forrente sig og blive et godt Aktiv for Odense By. Men jeg tør ikke andet end stille mig velvillig til Forslaget her, og jeg tvivler ikke om, at det er nødvendigt at gennemføre Projektet. Med Hensyn til Udgiften oplyser Formanden, at det er jo kun kalkulatorisk. Alene Ud- giften til Kul — saasnart den stiger eller falder med 10 Kr. pr. Ton, saa vil Udgiften gaa opad eller nedad med 200.000 Kr., med andre Ord, hvis f. Eks. Kullene stiger fra 130 til 180 Kr. pr. Ton, saa vil det dreje sig om 1 Mill. Kr. mere eller omvendt. — Jeg kan se, at de Ud- gifter, der er beregnet, er grundig undersøgt, og det kan ikke gøres bedre. Een Ting er jeg lidt i Tvivl om, og det er, om Kanaludvalget har regnet tilstrækkeligt til Forrentning af de Laan, som skal optages. Naar jeg er kommen i denne Tvivl, saa er det, fordi jeg fornylig tilfældig talte med en Forretningsmand, og han viste mig et engelsk og amerikansk Blad og gjorde mig opmærksom paa, hvor forbavsende dyre Penge blev i Fremtiden. Han viste mig, at de Laan, som Sverrig skal optage i Amerika, 25 Millioner Dollars, skal forrentes med 6 % og endda ikke til pari Kurs. Der tror jeg nok, at Kanaludvalget har regnet lidt vel smaat. — En anden Ting, som jeg vil spørge Kanaludvalget efter, er, om der til Vedligeholdelsesud- gifter er regnet tilstrækkeligt. Vedligeholdelsen af et stort Anlæg er selvfølgelig forholdsvis større end et lille Anlæg; om det er proportionalt dermed, tør jeg ikke udtale mig om. Men det vil maaske Havnebygmesteren eller Havneingeniøren give mig Oplysning om. — Efter Kanaludvalgets Oplysning vil vi altsaa efter den Trafik, vi havde her paa Havnen i 1916, komme til at staa med et Underskud af 200.000 Kr. Der skal altsaa en endnu større Trafik til for at kunne faa Balance i Begnskabet, og jeg tvivler ikke om, at naar vi kommer ind i normale Forhold, saa vil vor gode og dygtige Handelsstand sikkert søge at udnytte Havnen paa bedste Maade, saaledes at Underskudet vil blive saa lille som muligt. Jeg vil altsaa nærmest anbefale Sagen til Byraadets Vedtagelse; men der er endnu et Par Spørgsmaal, som jeg vil tillade mig at rette til Havnebygmesteren eller til Ingeniør Clausen. Det første Spørgsmaal har egentlig omtrent Herr Kruuse besvaret, nemlig hvorvidt det nu- værende Tidspunkt er heldigt at paabegynde dette Stykke Arbejde paa, og jeg vil indrømme, at efter de Udtalelser, som Herr Kruuse kom med, tør jeg heller ikke være med til at ud- sætte Tidspunktet, jeg mener, det er bedst, at vi faar fat snarest muligt. — Et andet Spørgs- maal, som Havnebygmesteren berørte, da han forelagde Sagen, er dette, om det ikke med det samme vilde være fornuftigt at tage den rette Linie fra Lammehage til den saakaldte trekantede Middelgrund, idet jeg har maalt efter, at den Strækning, som den rette Linie giver i Forhold til den krumme Linie, der gaar over til Munkebo, er saadan noget som 4—7. Jeg tænker ikke alene paa Tidsbesparelsen med at komme ind, men ogsaa paa, at den store krumme Linie maa jo koste ganske betydeligt at faa udvidet til den projekterede Bredde og Dybde. Jeg tænkte mig, at de Penge, der skulde bruges dertil, var omtrent smidt i Van- det, men nu da Havnebygmesteren oplyser, at den rette Linie vil koste saadan noget som 3 Mill. Kr., tør jeg ikke komme nærmere ind paa det.