Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

95 Man maa derfor iagttage ’) at vælge Bundkoten saaledes, atselv de dybest liggende Arealer, der skal kunne afvandes ved fri Af- strømning igennem Gennemløbet, faar Afvanding i enfor Kultivering passende Dybde (d. e. ved Middelafstrømning 1,2—1,3 m for aim. Ager- jord og noget mindre for Eng- og Mosejord), med tilbørligt Hensyn til det Fald, som medgaar i Grøfter og Samleledninger inden Gennemløbet, og 2) at bestemme Tværsnitsdimensionerne saaledes, at der ikke ved Tøbrud under maksimal Afstrømning sker utilladelig stor Opstuvning foran Gennemløbet, saa at Jordens Udtørring oven for dette forsinkes. I kuperet Terræn med stærkt Fald imod Gennem- løbet kan selv en stor Opstuvning taales uden Gene, men paa Fladland vil 5—10 cm ofte være et Maksimum, der ikke bør overskrides. Opstuvningen foran Gennemløbet (Faldet paa Vandspejlet) kan beregnes efter de i Hydrodynamiken nærmere udviklede Formler*), idet Vandføringen fastsættes paa Grundlag af en Oplandsbestemmelse. Hertil benyttes et Over- sigtskort, f. Eks. Generalstabens Maalebordsblade, med Højdekurver, der viser de naturlige Afstrømningsforhold. Man kan under vore klimatiske Forhold som Regel med tilstrækkelig Sikkerhed regne, at Afstrømningen under Tø- brud maksimalt svarer til 1 lit pr. Sek. pr. ha af det Opland, som afvandes til Gennemløbet, medens Middelafstrømningen udgør ca. Viq deraf. Tvær- snitsdimensionerne bør dog altid og navnlig for smaa Opland vælges meget rigelige under Hensyn til Faren for Tilstopning af Grene og Jord. Gennemløb lægges som Regel med svagt Fald undertiden hel vandret, for at man ved Middelafstrømning kan udnytte det givne Terrænfald bedst muligt og faa den dybeste Afvanding oven for Gennemløbet. Mindre Gennemløb for selve Vejgrøfterne maa bl. a. anlægges de fleste Steder, hvor Sideveje føres ind paa Hovedvejen. Saadanne Gennemløb gøres som Regel ikke til Genstand for nærmere Beregning, men anlægges uden videre i Flugt med Vejgrøftens Bund. Tværmaalet gøres ikke gerne mindre end 25—30 cm af Hensyn til Renholdelsen, som ellers bliver for besværlig. 29. Stenkister er Gennemløb, der sættes op af raa eller kløvede Kampe- sten i mere eller mindre regelmæssigt Forbandt, med eller uden Anvendelse af Mørtel. De har rektangulær, ofte kvadratisk Lysning med 30—60 cm Bredde *) Se Forf.s Lærebog i Teknisk Mekanik, Punkt 90.