Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
TREDIE KAPITEL. VEJE I BEBYGGEDE KVARTERER.
33. Indledning. Veje i bebyggede Kvarterer eller Veje, som anlægges
paa Arealer, der skal udstykkes til Bebyggelse, adskiller sig paa forskellig
Maade fra de i det foregaaende omtalte Veje paa Landet. Dels kræver den
stærkere lokale Trafik i bebyggede Kvarterer saa godt som altid, at Vejene
dér forsynes med to forhøjede Fortove for Fodgængere, et paa hver
Side af Kørebanen. Dels kan man af Hensyn til Bebyggelsen paa begge
Sider ikke godt udstyre Vejene med aabne Sidegrøfter, men maa indrette
sig paa at afvande Vejarealet ved Hjælp af Rendestene, der samler Over-
fladevandet og leder det til et Kloaksystem.
Hvis Bebyggelsen langs Vejene er spredt og Trafiken ikke for stor, kan
disse iøvrigt godt bibeholde en landlig Karakter og have en let Befæstelse,
og Kvarteret faar i saa Fald Præg som en Villaby, Haveby, Arbejderby el. 1.
Hvis Bebyggelsen derimod er tæt, og Husene lægges paa Række med
deres Facader helt ude i Vejkanten, er det landlige Præg tabt, og Vejene
maa nærmest betegnes som Gader. Er Trafiken i disse nogenlunde stor,
vil man som Regel af tekniske og hygiejniske Grunde foretrække bro-
lagte eller asfalterede Kørebaner fremfor de lettere Vej befæstelser, og Kvar-
teret faar i saa Fald ren købstadsmæssig Karakter.
Ved Anlæg af Veje eller Gader paa Arealer, der skal udstykkes
til Bebyggelse, bliver Spørgsmaalet om Vejliniens Bestemmelse af særlig
Art. Det drejer sig ved saadanne Anlæg som Regel ikke blot om at fast-
lægge en enkelt Vejlinie paa bedst mulige Maade, saaledes som beskrevet i
Punkt 16, men om at planlægge et Net af Veje i indbyrdes Forbindelse og
med Tilslutning til andre eksisterende og planlagte Vejanlæg. Og der bliver
at iagttage, at dette Vejnet ikke blot i teknisk og økonomisk, men ogsaa i
hygiejnisk og æstetisk Henseende kommer til at afgive de bedst mulige Be-
tingelser for den fremtidige Bebyggelse under Hensyn til alle Udviklings-
muligheder. Men herved opstaar nye Opgaver, der ikke har fundet deres
Behandling i det foregaaende.
Opgaver af denne Art bliver i Praksis meget ofte forsømt eller løst paa