Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
Ill at Kældere og Dræn under Bygninger ikke kan afvandes. I den Anledning kan det blive nødvendigt at fylde passende op paa de laveste og fra Kloakens Udløb fjernest liggende Dele af Arealet for at gøre dem egnede til Bebyg- gelse, og det gælder da om at skaffe fornøden Fyld ved Afgravning andet Sted, eventuelt paa selve Vejarealet. Men en rettidig Undersøgelse af Mulig- heder i saa Henseende er af stor Betydning og kan influere baade paa Vej- nettets og Længdeprofilets Bestemmelse. Ved Bebyggelser paa lavtliggende og flade Arealer kan det af Hensyn til Kloakeringen blive en Nødvendighed at lægge største Delen af Vejnettet i Paafyldning, fordi man ellers ikke kan faa Vejarealet afvandet til Kloaken og holde denne nede i frostfri Dybde (se f. Eks. Villabyen Syd for Dragør). Men en tilfredsstillende Beliggenhed af Bygningerne i Forhold til Vejen kan i saa Fald ikke opnaas, medmindre hele Arealet fyldes op og Bygningerne lægges tilsvarende højt, hvad dog som Regel vil føre for vidt. Hvor passende Kapital staar til Raadighed, kan man naturligvis altid gøre Kloaken uafhængig af Terrænets Højdeforhold ved Anlæg af Pumpe- stationer for Kloakvandet (se Punkt 55). 36. Tværprofilet. 1) Vejbredden maa for det første bestemmes med Henblik paa den Trafik, som Vejen skal bære, men dernæst ogsaa under Hensyn til hygiej- niske Krav om Lys og Luft til de Bygninger, der opføres langs Vejen. I landlige Bebyggelser er Hensynet til Trafiken, i hvert Tilfælde i Begyndelsen, det afgørende, i tætte Bebyggelser er det ofte omvendt. i) Hvad først Veje i landlige Bebyggelser angaar, gælder føl- gende almindelige Regler. En Kørebane kan (se Punkt 18) ikke godt være mindre end 5 m bred, hvis to svært læssede Vogne eller Flytteomnibusser skal kunne passere hinanden med et lille Spillerum. Og et Fortov bør ikke gøres smallere end 1,5 m, da to Fodgængere ellers ikke kan møde hinanden ugenert. For en Vej, der skal bestaa af Kørebane og to Fortove, bliver den mindste Bredde herefter 1,5 m + 5 m + 1,5 m = 8 m. For smaa Sideveje uden nævneværdig Trafik gaar man af Sparsommelighedshensyn undertiden lidt lavere ned, f. Eks. til 1,5 -|- 4 + 1,5 = 7 m eller endog til 1 4~ 4 1 = 6 m; men dette kan i Almindelighed ikke tilraades. Hvor man ønsker et frit og herskabeligt Udseende af Vejanlæget, gaar man hellere til den anden Side og vælger en Vejbredde af 2,5 + 5 + 2,5 = 10 m, eller, hvis man ønsker