Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Træplantning paa Fortovet, helst noget mere, f. Eks. 3 + 5 + 3 = 11 m.
Veje med ét Fortov vil som Regel kun kunne gøre Fyldest under meget
primitive Forhold.
Paa Veje med betydelig gennemgaaende Trafik maa Kørebanens Bredde
sættes op til 6 å 7 m, og man kommer derved let til en samlet Vejbredde
paa 12 å 14 m. Skal Vejen foruden Kørebane og to Fortove indeholde
Cykle- og Ridesti, Spadsereveje med Allétræer el. 1., kan den samlede Vej-
bredde blive meget betydelig, f. Eks. 18—20 m (Grøndalsvængets Allé paa
Frederiksberg) eller endnu mere. Frederiksbergske Villaveje har ofte en
Bredde af 2,5 + 7,5 + 2,5 = 12,5 m, hvilket giver Plads til en holdende
Vognrække langs hver Side af Kørebanen, uden at Færdslen derved hindres.
En saa bred Kørebane er imidlertid kostbar og som Regel ikke nødvendig
for landlige Bebyggelser.
Vejbredden maa altid fastsættes med passende Forudseenhed, saaledes
at man gør sig klart, hvilke rimelige Muligheder der er for en fremtidig
Udvikling af Trafiken. Hvis man anlægger smalle Veje, bør man sørge for,
at der fastsættes visse Byggelinier i passende Afstand fra Vejmidten, som
ikke maa overskrides af Bebyggelsen, for at ikke Genbohuse skal komme
for tæt paa hinanden, og for at man ikke senere ved eventuel høj og tæt
Bebyggelse skal faa for smalle Gader. Ofte anlægger man af Bekostnings-
hensyn i første Omgang kun smalle Kørebaner, men sikrer sig straks et
saa bredt Vejareal, at passende Udvidelse kan finde Sted senere. De over-
skydende Strimler kan da foreløbig ligge hen som græsklædte Rabatter paa
Vejen mellem Kørebane og Fortove eller uden for disse, eller man kan
midlertidigt overlade dem til Afbenyttelse for Lodsejere langs Vejen, saa at
de indgaar i deres Forhaver. I engelske og amerikanske Villabyer og Have-
byer ynder man meget græsklædte og beplantede Rabatter paa Vejarealet.
2) I Kvarterer, hvor man kan vente tæt Bebyggelse af høje Række-
huse, maa Gadebredden vælges i Forhold til Bebyggelsen langs Gaden, saa-
ledes at der bliver rigelig Adgang for Solskin og Luft ogsaa til de nederste
Beboelseslag. Det er nemlig af største Betydning i hygiejnisk Henseende, at
dette Krav tilfredsstilles, og det bør hævdes ogsaa med Henblik paa en
eventuel højere Bebyggelse i Fremtiden, saaledes at smalle og mørke Side-
gader mellem høje Huse absolut undgaas. En Rettesnor ved Valg af nye
Gaders Bredde har man i forskellige Love og Vedtægter.
I Byggeloven af 1858 for Købstæderne i Danmark foreskrives saaledes, at