Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

112 Træplantning paa Fortovet, helst noget mere, f. Eks. 3 + 5 + 3 = 11 m. Veje med ét Fortov vil som Regel kun kunne gøre Fyldest under meget primitive Forhold. Paa Veje med betydelig gennemgaaende Trafik maa Kørebanens Bredde sættes op til 6 å 7 m, og man kommer derved let til en samlet Vejbredde paa 12 å 14 m. Skal Vejen foruden Kørebane og to Fortove indeholde Cykle- og Ridesti, Spadsereveje med Allétræer el. 1., kan den samlede Vej- bredde blive meget betydelig, f. Eks. 18—20 m (Grøndalsvængets Allé paa Frederiksberg) eller endnu mere. Frederiksbergske Villaveje har ofte en Bredde af 2,5 + 7,5 + 2,5 = 12,5 m, hvilket giver Plads til en holdende Vognrække langs hver Side af Kørebanen, uden at Færdslen derved hindres. En saa bred Kørebane er imidlertid kostbar og som Regel ikke nødvendig for landlige Bebyggelser. Vejbredden maa altid fastsættes med passende Forudseenhed, saaledes at man gør sig klart, hvilke rimelige Muligheder der er for en fremtidig Udvikling af Trafiken. Hvis man anlægger smalle Veje, bør man sørge for, at der fastsættes visse Byggelinier i passende Afstand fra Vejmidten, som ikke maa overskrides af Bebyggelsen, for at ikke Genbohuse skal komme for tæt paa hinanden, og for at man ikke senere ved eventuel høj og tæt Bebyggelse skal faa for smalle Gader. Ofte anlægger man af Bekostnings- hensyn i første Omgang kun smalle Kørebaner, men sikrer sig straks et saa bredt Vejareal, at passende Udvidelse kan finde Sted senere. De over- skydende Strimler kan da foreløbig ligge hen som græsklædte Rabatter paa Vejen mellem Kørebane og Fortove eller uden for disse, eller man kan midlertidigt overlade dem til Afbenyttelse for Lodsejere langs Vejen, saa at de indgaar i deres Forhaver. I engelske og amerikanske Villabyer og Have- byer ynder man meget græsklædte og beplantede Rabatter paa Vejarealet. 2) I Kvarterer, hvor man kan vente tæt Bebyggelse af høje Række- huse, maa Gadebredden vælges i Forhold til Bebyggelsen langs Gaden, saa- ledes at der bliver rigelig Adgang for Solskin og Luft ogsaa til de nederste Beboelseslag. Det er nemlig af største Betydning i hygiejnisk Henseende, at dette Krav tilfredsstilles, og det bør hævdes ogsaa med Henblik paa en eventuel højere Bebyggelse i Fremtiden, saaledes at smalle og mørke Side- gader mellem høje Huse absolut undgaas. En Rettesnor ved Valg af nye Gaders Bredde har man i forskellige Love og Vedtægter. I Byggeloven af 1858 for Købstæderne i Danmark foreskrives saaledes, at