Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
ingen nye Gader og Veje maa udlægges med mindre Bredde end 10 m.
Men i en Række særlige Byggevedtægter, der er stadfæstet for de fleste af
vore Købstæder og for adskillige Stationsbyer og Landkommuner i Henhold
til samme Lov og senere Love af 1876, 1894 og 1915 om Tilvejebringelse
af Byggevedtægter, træffes Bestemmelser, hvorefter den mindste tilladelige
Bredde sættes noget op. Saaledes foreskrives for Roskilde Købstad (efter en
Byggevedtægt af Aar 1900) 12,5 m, for Nyborg (1901) 10—16 m efter Kom-
munalbestyrelsens Skøn i hvert enkelt Tilfælde, for Herning (1913) 12—16 m,
for Grindsted Stationsby (1914) 12,5 m, for Asminderød-Grønholt Landkom-
mune 11,5 m o. s. fr. Paa Frederiksberg foreskriver en Byggelov af 1890
en mindste Bredde af 20 m; i København kræver en Byggelov af 1889
18,83 m, en Grænse, der dog i særlige Tilfælde kan nedsættes til 15,69 m
og inden for de gamle Volde endog til 12,55 m. I de fleste Vedtægter
findes Bestemmelser om, at Veje i Villakvarterer kan udlægges med noget
mindre Bredde paa Betingelse af, at alle Bygninger langs Vejen holdes saa
langt fra Vejmidten, at en Udvidelse til fuld foreskreven Bredde kan finde
Sted, naar Kommunen maatte ønske det og det dertil nødvendige Areal da
afgives af Grundejerne uden Vederlag. Paa Frederiksberg kan Veje saaledes
udlægges 12,5 m brede under denne Forudsætning.
Disse og lignende Bestemmelser angiver den mindste Gadebredde, man
i givet Tilfælde kan vælge, men undertiden kan det være ønskeligt at gaa
højere, hvad enten det nu er af Hensyn til en stor, gennemgaaende Trafik
eller for at skabe Betingelser for en herskabelig Bebyggelse og udmærket gode
Boligforhold. Hovedfærdselsgader i større Byer anlægges saaledes gerne med
20—25 m Bredde (Eksempel: Peder Bangsvejs Forlængelse 25 m) og brede
Alléer og Boulevarder med 40—50 m Bredde eller endnu mere (Eksempel:
Dalgas Boulevard 39 m, Frederiksberg Allé 42 m og Vestre Boulevard 50 m).
Gader, hvis Bredde kun er 20 m eller derunder, deles som Regel i
Kørebane og to Fortove. Kørebanen kan optage ca. 3/ö af hele Gadebredden
og hvert af Fortovene ca. Vs« I rene Beboelsesgader, hvor Færdslen
kun er ringe, gør man gerne Fortovene relativt bredere, medens man i
smalle Færdselsgader omvendt maa indskrænke Fortovene for at skaffe
tilstrækkelig bred Kørebane. Hvis man ønsker Træplantning paa Fortovene,
maa disse være rigelig brede, helst 5 å 6 m, for at Træerne kan holdes saa
langt fra Husrækken, at de ikke udelukker Lyset fra de nederste Beboelser.
Brede Luksusgader og Boulevarder udstyres med flere Kørebaner
8