Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
113 ingen nye Gader og Veje maa udlægges med mindre Bredde end 10 m. Men i en Række særlige Byggevedtægter, der er stadfæstet for de fleste af vore Købstæder og for adskillige Stationsbyer og Landkommuner i Henhold til samme Lov og senere Love af 1876, 1894 og 1915 om Tilvejebringelse af Byggevedtægter, træffes Bestemmelser, hvorefter den mindste tilladelige Bredde sættes noget op. Saaledes foreskrives for Roskilde Købstad (efter en Byggevedtægt af Aar 1900) 12,5 m, for Nyborg (1901) 10—16 m efter Kom- munalbestyrelsens Skøn i hvert enkelt Tilfælde, for Herning (1913) 12—16 m, for Grindsted Stationsby (1914) 12,5 m, for Asminderød-Grønholt Landkom- mune 11,5 m o. s. fr. Paa Frederiksberg foreskriver en Byggelov af 1890 en mindste Bredde af 20 m; i København kræver en Byggelov af 1889 18,83 m, en Grænse, der dog i særlige Tilfælde kan nedsættes til 15,69 m og inden for de gamle Volde endog til 12,55 m. I de fleste Vedtægter findes Bestemmelser om, at Veje i Villakvarterer kan udlægges med noget mindre Bredde paa Betingelse af, at alle Bygninger langs Vejen holdes saa langt fra Vejmidten, at en Udvidelse til fuld foreskreven Bredde kan finde Sted, naar Kommunen maatte ønske det og det dertil nødvendige Areal da afgives af Grundejerne uden Vederlag. Paa Frederiksberg kan Veje saaledes udlægges 12,5 m brede under denne Forudsætning. Disse og lignende Bestemmelser angiver den mindste Gadebredde, man i givet Tilfælde kan vælge, men undertiden kan det være ønskeligt at gaa højere, hvad enten det nu er af Hensyn til en stor, gennemgaaende Trafik eller for at skabe Betingelser for en herskabelig Bebyggelse og udmærket gode Boligforhold. Hovedfærdselsgader i større Byer anlægges saaledes gerne med 20—25 m Bredde (Eksempel: Peder Bangsvejs Forlængelse 25 m) og brede Alléer og Boulevarder med 40—50 m Bredde eller endnu mere (Eksempel: Dalgas Boulevard 39 m, Frederiksberg Allé 42 m og Vestre Boulevard 50 m). Gader, hvis Bredde kun er 20 m eller derunder, deles som Regel i Kørebane og to Fortove. Kørebanen kan optage ca. 3/ö af hele Gadebredden og hvert af Fortovene ca. Vs« I rene Beboelsesgader, hvor Færdslen kun er ringe, gør man gerne Fortovene relativt bredere, medens man i smalle Færdselsgader omvendt maa indskrænke Fortovene for at skaffe tilstrækkelig bred Kørebane. Hvis man ønsker Træplantning paa Fortovene, maa disse være rigelig brede, helst 5 å 6 m, for at Træerne kan holdes saa langt fra Husrækken, at de ikke udelukker Lyset fra de nederste Beboelser. Brede Luksusgader og Boulevarder udstyres med flere Kørebaner 8