Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
alle synlige Flader; de leveres i Stykker af ensartet Længde paa 1 å 2 m
og maa tilhugges paa særlig Maade i Kurver. Hugne Kantsten er imidlertid
temmelig kostbare og anvendes derfor kun ved meget fine Vejanlæg. I
1914 kunde man ved Overslagsberegninger anslaa Prisen for én Række til
6—8 Kr. pr. løb. m henlagt paa Vejen. Ud kløvede (2den Sort) Kantsten
af Granit (Fig. 133 b) har mindre regelmæs-
sigt Profil, er ikke finhugget og leveres
i mere tilfældige Længder mellem 0,5 og
1 m. Prisen for dem er omtrent det halve.
Kantsten af Beton støbes i Profil som
Granitsten med afrundede Kanter mod Køre-
banen, undertiden i Vinkel (Fig. 133 c),
saaledes at de samtidig danner Rendestensbunden. Blandingsforholdet for
Betonen kan være 1 C. + 2 Gr. + 2 Sk., og Prisen er omtrent som for 2den
Sort Granitsten. Betonkantsten støbes undertiden med Fals og Not, saaledes
at en god Forbindelse mellem Nabosten kan sikres. De er regelmæssigere
formet end 2den Sort Granitsten, men køres let itu af Vogne. Ved Ind-
kørsler bør de af denne Grund helst ikke anvendes.
Ved ganske billige, landlige Vejanlæg nøjes man til Tider med en Græs-
rabat til Adskillelse mellem Kørebane og F'ortove, men det er i saa Fald
praktisk at anbringe en Række hvidkalkede Afvisersten af Beton med
20 å 30 m indbyrdes Afstand for at markere Kørebanens Grænser til begge
Sider.
Paa mindre god Grund maa Vejlegemet under Kørebanen dræn es ved
Hjælp af Stendræn, Rørdræn eller Fladedræn af Grus eller Slagge, der af-
vandes til Vejens Nedløbsbrønde.
2) Paa Gader i .tæt bebyggede Kvarterer foretrækker man som Regel
brolagte eller asfalterede Kørebaner. De er stærkere og mere slidfaste end
Skærveveje og dertil omtrent vandtætte og støvfri, hvad der i hygiejnisk
Henseende er et meget betydeligt Gode i en tæt Bebyggelse. Chaussebrolæg-
ning er allerede omtalt i det foregaaende; derimod skal almindelig Stenbro-
lægning, Træbrolægning og Asfaltering omtales her i al Korthed.
a) Stenbrolægning. Den almindelige Brolægning, som anvendes i vore
Købstæder, sættes af Brosten af Granit, der udklø ves i Form omtrent
som retvinklede Prismer og tilhugges med rektangulær og plan Overflade.
De leveres os fra Bornholm eller Sverige og sorteres som Regel i forskellige