Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
118 alle synlige Flader; de leveres i Stykker af ensartet Længde paa 1 å 2 m og maa tilhugges paa særlig Maade i Kurver. Hugne Kantsten er imidlertid temmelig kostbare og anvendes derfor kun ved meget fine Vejanlæg. I 1914 kunde man ved Overslagsberegninger anslaa Prisen for én Række til 6—8 Kr. pr. løb. m henlagt paa Vejen. Ud kløvede (2den Sort) Kantsten af Granit (Fig. 133 b) har mindre regelmæs- sigt Profil, er ikke finhugget og leveres i mere tilfældige Længder mellem 0,5 og 1 m. Prisen for dem er omtrent det halve. Kantsten af Beton støbes i Profil som Granitsten med afrundede Kanter mod Køre- banen, undertiden i Vinkel (Fig. 133 c), saaledes at de samtidig danner Rendestensbunden. Blandingsforholdet for Betonen kan være 1 C. + 2 Gr. + 2 Sk., og Prisen er omtrent som for 2den Sort Granitsten. Betonkantsten støbes undertiden med Fals og Not, saaledes at en god Forbindelse mellem Nabosten kan sikres. De er regelmæssigere formet end 2den Sort Granitsten, men køres let itu af Vogne. Ved Ind- kørsler bør de af denne Grund helst ikke anvendes. Ved ganske billige, landlige Vejanlæg nøjes man til Tider med en Græs- rabat til Adskillelse mellem Kørebane og F'ortove, men det er i saa Fald praktisk at anbringe en Række hvidkalkede Afvisersten af Beton med 20 å 30 m indbyrdes Afstand for at markere Kørebanens Grænser til begge Sider. Paa mindre god Grund maa Vejlegemet under Kørebanen dræn es ved Hjælp af Stendræn, Rørdræn eller Fladedræn af Grus eller Slagge, der af- vandes til Vejens Nedløbsbrønde. 2) Paa Gader i .tæt bebyggede Kvarterer foretrækker man som Regel brolagte eller asfalterede Kørebaner. De er stærkere og mere slidfaste end Skærveveje og dertil omtrent vandtætte og støvfri, hvad der i hygiejnisk Henseende er et meget betydeligt Gode i en tæt Bebyggelse. Chaussebrolæg- ning er allerede omtalt i det foregaaende; derimod skal almindelig Stenbro- lægning, Træbrolægning og Asfaltering omtales her i al Korthed. a) Stenbrolægning. Den almindelige Brolægning, som anvendes i vore Købstæder, sættes af Brosten af Granit, der udklø ves i Form omtrent som retvinklede Prismer og tilhugges med rektangulær og plan Overflade. De leveres os fra Bornholm eller Sverige og sorteres som Regel i forskellige