Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

INDLEDNING. 41. Historiske Oplysninger. Underjordiske Ledninger til Opsamling og Bortledning af Spildevand og Regnvand har været benyttet i Storbyer allerede i de æ 1 d s t e h i s t o r i s k e T i d e r. De fremkom formentlig hyppigst paa den Maade, at aabne Afløbsgrøfter eller Vandløb blev overdækket, efter- haanden som de blev alt for stærkt forurenet af Spildevand, saaledes som f. Eks. Hovedafløbet fra det gamle Rom (cloaca maxima) vides at være blevet overdækket af etrusciske Ingeniører under Tarquinius Prisens. Men i enkelte Storbyer skred man ogsaa til Anlæg af helt nye Afløbsledninger, der blev opmuret paa kunstfærdig Maade eller udhugget i Klipper, som f. Eks. Jerusalems gamle Afløbsledninger til Kedrons Dal, der menes at have eksisteret allerede paa Kong Davids Tid*). I Babylon og Ninive har den engelske Oldforsker Layard paavist Levninger af et ret fuldstæn- digt Kloaksystem, hvoraf i hvert Tilfælde visse Dele stammer fra Tiden omkring 700 Aar f. Kr. Der fandtes baade store Hovedledninger og Stik- ledninger, der førte Spildevandet bort fra de enkelte Ejendomme, og man mener, at en Slags Vandklosetter allerede dengang har været almindeligt anvendt. I Grækenland var der paa et tidligt Tidspunkt bygget anseelige Kloaker i Athen og Olympia og paa Samos, og Herodot beretter et Sted om, hvordan Tyrannen Mäandrios undslap fra Akropolis gennem en Afløbsledning. De Kloaker, som vi kender fra Oldtiden, er meget solidt bygget og be- staar gerne af to Kvaderstens Vangemure, dækket af en Tøndehvælving eller ) Curt Merckel: Die Ingenieurtechnik im Altertum. Berlin 1899. 9'