Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
af Udkragninger, og en enkelt af dem, cloaca maxima i Rom, har holdt sig
saa godt, at den indtil for faa Aar siden har været i Brug som Afløbsled-
ning. Men med Hensyn til Profilformen lader de i Reglen en Del tilbage at
ønske. Bunden i cloaca maxima er saaledes ganske flad, uden Bundrende
og kun beskyttet ved et Slags Glacis. Og Faldet i Længderetningen veksler
paa tilsyneladende tilfældig Maade lige fra 1:36 til 1:1100. Et enkelt Sted
har den endog Bagfald. Af overleverede Skrifter fra Datiden fremgaar det
ogsaa, at Renholdelsen gav Anledning til meget Arbejde, hvorved Krigsfanger
fortrinsvis maatte holde for, ligesom en stadig Skylning maatte iværksættes
med overflødigt Vand fra Vandforsyningsledninger. I det hele faar man Ind-
tryk af, at Renlighedstilstanden i Rom og de fleste andre af Oldtidens Byer
var temmelig mangelfuld. Der tales jævnlig om den slette og skadelige Luft
i Byerne og om Bestemmelser, der skal forhindre Folk i at kaste deres
Fækalier ud paa Gaden, uden at der dog synes at være opnaaet noget videre
dermed.
Men i Middelalderens Byer var Afløbsforholdene dog utvivlsomt
endnu ringere. I hvert Tilfælde kender man saa godt som ingen underjor-
diske Afløbsledninger fra den Tid. Forholdet har vist gennemgaaende været
saadan, at Spildevand fra Husene fik Lov til at løbe ud paa Gaden eller ned
paa Gaardspladser, hvor det enten sivede i Jorden eller samlede sig i ilde-
lugtende Grøfter. Fækalier samlede man i bundløse Beholdere, der blev an-
bragt i Jorden under Retiradebygninger, eller man opstillede i heldigste
Tilfælde disse over aabent Vand. Fast Affald af anden Art smed man ud
paa Gaden eller paa Gaardspladsen, hvor det laa i store Dynger, som der
kun sjældent blev rømmet op i.
Da Stenbrolægning ved Begyndelsen af den nyere Tid blev almindelig
i større Byer, kom aabne Rendestene i Brug til Bortledning af Spildevand
og Regnvand, men Renlighedstilstanden for Byen som Helhed blev næppe
synderlig bedre derved. Spildevandet drev igennem Gaderne i ildelugtende
Strømme og samlede sig i de lavest liggende Bydele i Grøfter og Voldgrave,
hvor det forsumpede, og om Vinteren frøs det paa Gaden til stor Ulempe
for Færdslen. I København fik Spildevand først Afløb gennem Voldene
Aar 1584*).
') Troels Lund: Dagligt Liv i Norden, Bind II.