Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

133 Men efterhaanden som Byerne voksede, blev saadanne Tilstande i høj Grad sundhedsfarlige og gav Betingelser for Udvikling af svære Epidemier af Pest, Kolera, Tyfus o. a. Der berettes fra næsten alle Lande i Europa om Farsoter, der i disse Aarhundreder atter og atter vendte tilbage og paa sine Steder i en enkelt Omgang bortrev mere end Fjerdedelen af Befolk- ningen. Men det var først langt hen i det nittende Aarhundrede, at man indsaa Nødvendigheden af at skride til en radikal Forbedring af Byernes hygiejniske Forhold. Under en voldsom Koleraepidemi Aar 1831 lagde man i England Mærke til, at Sygdommen hærgede stærkest i fugtige og snavsede Bydele, medens højtliggende og luftige Kvarterer ofte gik helt fri. Man an- stillede i den Anledning statistiske Undersøgelser, og da disse bekræftede Iagttagelsen, nedsatte man 1848 et Raad, General board of health, med vidt- gaaende Myndighed til at gennemføre hygiejniske Foranstaltninger, bl. a. ogsaa forsvarlige Anordninger til Bortledning af Spildevand. Dette gav Anledning til en levende Virksomhed, der bredte sig over hele Europa i Resten af Aarhundredet og medførte, at omfattende Kloakerings- arbejder blev paabegyndt i de fleste større Byer, samtidig med at Kloakerin- gens Teknik udviklede sig hastigt. Ogsaa i Danmark fulgte man med i denne Udvikling. I Aarene efter 1860 blev København forsynet med et rationelt beregnet Kloaksystem, der traadte i Stedet tor snavsede Rendestene og Rendestenskister og førte Byens Spildevand og Regnvandet ad underjordisk Vej ud i Havnen eller i de tilstødende Kanaler. Anlæget, der blev planlagt og ledet af daværende Stadsingeniør Colding, betegnede i sanitær Henseende en meget betydelig Forbedring. Men det viste sig allerede henimod Aarhundredets Slutning at være utilstrækkeligt. Havnen kunde ikke trods den ret livlige Strøm der- igennem modtage de stadigt voksende Spildevandsmængder, uden at Bunden gik i Forraadnelse, hvad der gav Anledning til meget følelige Lugtulemper og gjorde det nødvendigt at skride til yderligere Foranstaltninger. Hoved- bestanddelen af de nyere Kloakanlæg, man besluttede sig til at udføre, og som nu er Grundlaget for Byens Afvanding, er et System af »afskærende Ledninger«, der optager Kloakvandet fra de oprindelige Ledninger lige inden disses Udløb i Havnen og fører det til en Pumpestation paa Amager, for en Del gennem en Dykkerledning tinder Havnen. Fra Pumpestationen ledes Kloakvandet gennem en undersøisk Trykledning ud paa dybt Vand i Konge-