Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

15 Areal end det, der netop berøres af Jordarbejdet, og desuden alle saadanne i Nærheden liggende Enkeltheder, der kan være af Betydning for Arbejdet, saasom Bygninger, Veje, Stenkister, Rørledninger, Grøfter, Søer etc. samt nærliggende faste Punkter. Hvor faste Punkter mangler, anbringer man hist og her i Grænseskel eller paa lignende mindre udsatte Stedei »Fixpæle«, der opmaales og nivelleres, for senere hen at tjene som Udgangspunkter ved de nødvendige Afsætninger i Marken. Resultatet af Opmaalingen og Nivellemente! fremstilles paa et Kort, der sædvanlig tegnes i Maalestoksforhold mellem 1:2000 og 1:500 og forsynes med Kotetal, Horizontalkurver eller et tilstrækkeligt Antal Profiler. Ved Plan- lægning af større Vejanlæg eller andre Jordarbejder med stoi Udstiækning i en enkelt Retning foretrækker man i Reglen at indlægge Profiler. Og man benytter da gerne ét Længde profil efter Anlægets Midtlinie og et større Antal vinkelret derpaa indlagte Tværprofiler, dels Hovedprofiler for hver 50 m, dels Mellemprofiler paa alle Steder, hvor Forandringer i Terrænets Form eller andre særlige Forhold gør en nærmere Bestemmelse ønskelig. Hvor Talen er om Projektering af et sammenhængende System af Veje, der skal tjene en fremtidig Bebyggelse, benytter man bedst Kort i stort Maalestoks- forhold 1:1000 å 1:500 og Horizontalkurver med ca. 0,25 m Distance. Ved Anlæg af sidstnævnte Art er det af særlig Vigtighed, at man under Forarbejderne sikrer sig udtømmende Oplysninger om eksisteiende Veje og Kloaker, Afvandingsmuliglieder, Bevoksninger, Vandhuller, eksisterende og paatænkte Bebyggelser paa tilgrænsende Arealer etc., da alt dette kan have Betydning for Planlægningen. 5. Undersøgelse af Jordens Beskaffenhed. Foruden Opmaaling og Nivellering af Jordoverfladen maa man ofte foretage en Undersøgelse at Jordens Beskaffenhed ned til fast Bund eller i hvert Tilfælde til den Dybde, som man vil naa under Arbejdet. Dette kan ske ved Boring eller ved Grav- ning af Brønde. 1) Boring i dette Øjemed foretages med forholdsvis store Bor (ca. 10 cm i Diameter), da det ellers vil være vanskeligt af de optagne Prøver at slutte sig til Jordens Beskaffenhed og Fasthed. Efter de forskellige Maader, hvorpaa Borene bruges, deler man dem i to Grupper, Drejebor og Stødbor. Til Drej eb o rene hører Cylinderboret, der kan bruges, hvor Jorden er af nogenlunde let Beskaffenhed. Det bestaar af en Pladejernscylinder, der