Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
er opslidset efter en Frembringer og forneden lukket med et Staalskære, formet som en Omgang af en Vindelflade. Slidsen, der tjener til Rensning af Boret, kan have større eller mindre Vidde efter Jordens Beskaffenhed. I sprøde eller usammenhængende Jorder falder den helt væk, medens der til Gengæld forneden i Cylinderen kan anbringes en Kugleventil, der hindrer Boremelet i at falde ud (Ventilbor). I federe, sammenhængende Jorder kan Slidsen gøres meget stor (Skebor), eller Cylinderen kan helt udelades, saa at kun Vindelfladen bliver tilbage (Spiralbor). Stød borene anvendes, hvor der arbejdes i meget haard Bund, til Løs- ning af Jorden eller til Gennemboring af Sten. De almindeligst benyttede er Mejselboret og Krydsboret (se Fig. 1). I ganske løs Jord og specielt, hvor der bores under Vand, er det nød- vendigt at »fore« Borehullet med et Jernrør, der °—- samles af forskellige Rørstykker og rammes ned, D efterhaanden som Boringen skrider frem. Dette er [ I tillige altid nødvendigt, hvor man benytter en Vand- j p / "\ / k strøm til at fjerne Boremelet (Skylleboring). " yt 7 k Samtlige Bor ender foroven i en Tapskrue, hvor- x,/ med de fastgøres til B o r e s t a n g e n. Denne dannes Y ±J af 3—4 m lange Stykker Stangjern eller Rør, der samles ved Forskruninger, og manøvreres ved Hjælp Fig. L Forskellige Typer af Jordbor. af et Haandtag, der kan spændes fast i forskellig Højde. Ved Boring i større Dybde rejses en Buk, der bærer Taljer til Løftning af Boret, over Borehullet. 2) Gravning af Brønde giver de bedste Oplysninger om Jordbun- dens Beskaffenhed og Fasthed, men Fremgangsmaaden er forholdsvis be- kostelig. I faste Lerjorder kan Brønde staa med lodrette Sider uden Afstiv- ning, naar Dybden ikke er større end 2 å 3 m, og man giver dem da hyppigst cirkulært Tværsnit med 1 å 1,5 m Diameter. I løs Jord og ved større Dybde er Afstivning af Siderne en Nødvendighed, og man foretrækker i saa Fald et kvadratisk, stundom ogsaa aflangt rektangulært Tværsnit med 1,5 å 2 m Sidelinie. Afstivningen kan udføres med 4 å 5 cm tykke Planker, der rammes lodret ned langs Brøndens Sider, efterhaanden som Gravningen skrider frem, og afstives indbyrdes ved vandrette Tømmer- rammer i 1,5 å 2 m indbyrdes Afstand (Fig. 2). Naar hele Plankelængden er taget i Brug, og Brønden skal graves dybere, rammes et nyt Sæt Planker