Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

31 Har Jordoverfladen Sidehældning bestemmes de to vandrette Ordinater yi og y2 (Fig. 17) ved følgende Regning: yt = l/2 B + a (h + .t'i) = mxx; y2 = V2 B + a (h — x2) = mxz, (16) hvoraf + + (17) Er Terrænlinien meget uregelmæssig, gaar man bedst forsøgsmæssigt til Værks i Marken, idet man vælger et Punkt A eller B (Fig. 17) paa Skøn og maaler de tilsvarende Afstande x og y ved Hjælp af Vaterpas. Hvis de fundne Værdier til- fredsstiller første Del af Ligningerne (16), ligger Punktet netop paa Skraaningen, hvis ikke, gør man et nyt Forsøg o. s. fr. De paa denne Maade fundne Punkter i Græn- serne afmærkes med Pløke; om ønskes, kan man for yderligere Tydeligheds Skyld grave eller pløje en Fure, der forbinder dem indbyrdes. Dernæst maa Jordværkets Højder eller Dybder betegnes. Til at betegne Højder kan man benytte Stokke eller Lægter, som med deres øverste Ende viser Jordværkets Højde, eller man viser hele Profilet ved ten Ramme af Lægter som antydet paa Fig. 18. Til Dybders Betegnelse fastgør man Mirer paa dertil anbragte Tværplanker i en be- stemt Højde h over Jordværkets Bund (Fig. 19). En bevægelig Mire af samme Højde vil da, naar den flugter med to faste, an- Fig. 18. Dæmningsprofil afmærket med en Lægtebuk. give Jordværkets Bund med sin nedre Ende. Hvor Afgravningen er for bred til, at man paa denne Maade kan an- bringe Planker tværs over den, maa man lade smaa Jordkegler blive staa- ende med Pæle, hvorfra man kan maale, Fig. 20. Lægtebukke, der anviser Afgravnings- skraaningers Retning.