Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

54 ANDET KAPITEL. VEJE PAA LANDET. 15. Indledning. Ved Veje paa Landet tænkes i denne Forbindelse paa Veje, som fører gennem aabent Terræn eller Terræn med meget spredt Be- byggelse, og som derfor fortrinsvis tjener en gennemgaaende Trafik. Færdslen paa saadanne Veje vil normalt ikke være saa stor, at der kræves Anlæg af særlig Fodgængerbane, og man kan, da Terrænet er frit til Siderne, som Regel uden Gene afvande Vejarealet til aabne Sidegrøfter. Beskrivelsen af Vejanlæg af denne Art falder naturligt i to Hovedafsnit, omhandlende henholdsvis a) Underbygningen, d. v. s. det Jordarbejde, som gaar ud paa ved hensigtsmæssige Gennemgravninger og Paafyldninger at tilvejebringe en for Vejanlæget passende reguleret Jordoverflade, det saa kaldte Planum, og b) selve Vejbanens Befæstelse og øvrige Indret- ning med Henblik paa den Trafik, som Vejen skal bære. Medens Emnet for Afsnit b ikke tidligere er omtalt i denne Fremstilling og derfor maa behandles fra Grunden som noget helt nyt, er Jordarbejde allerede i det væsentlige beskrevet i første Kapitel om Jordarbejde i Al- mindelighed, saaledes at der her under Afsnit a kun bliver at tilføje, hvad der kan have speciel Betydning for Vejanlæg; det gælder navnlig Spørgsmaal om, hvilke Krav man maa stille til en Vejlinies Beliggenhed og fremdeles til Længde- og Tværprofiler for det Jordlegeme, der specielt skal tjene som Underbygning for en Vej. Tilsidst skal i et særligt Afsnit c) gives en kort Beskrivelse af de paa Landet almindeligt forekommende Gennemløb under Veje. a. Underbygningen. 16. Vejliniens Bestemmelse. Hertil behøves et Oversigtskort med Højdekurver, f. Eks. Generalstabens Maalebordsblade i Maalestoksforholdet 1:20 000. Idet Udgangspunktet for Vejen og de vigtigste Punkter, den skal berøre, som oftest paa Forhaand vil være givne, bliver Opgaven kun at finde den Linie, ved hvilken disse Punkter bedst kan forbindes, saaledes at man faar den bedste Vej for den mindst mulige Bekostning. I saa Henseende