Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

55 gælder det ved Projekteringen navnlig om at faa klart og udtømmende frem, hvilke rimelige Muligheder der er, uden at nogen overspringes. Man gør i Reglen bedst i at begynde paa de Steder, hvor Vanskeligheder især findes. Hvor der er Vandløb, Moser, Engdrag, større Bakke- og Dalstrøg, bebyggede Steder etc., vil det hyppig være saaledes, at der kun er nogle enkelte Over- gangssteder at vælge imellem, og disse bør udpeges først. Tilbage staar da kun at bestemme Forbindelseslinierne imellem dem og kombinere dem paa alle brugelige Maader. Dette kan ske paa Kortet eller i Marken. Hvor Kort anvendes, er det i alle Tilfælde nødvendigt at foretage en Rekognoscering af Terrænet efter de Linier, om hvis Brug der kan blive Spørgsmaal, da man ellers ikke kan være sikker paa, at alle paa Terrænet værende Gen- stande, Ujævnheder o. a. bliver paaagtede i tilstrækkelig Grad. Ved Bestemmelsen bliver der at paase, at Vejlinien faar en heldig Form og Beliggenhed i Terrænet. Den maa i Grundplan helst være sammensat af rette Linier med tangerende Cirkelbuer, og Radierne til disse maa ikke gerne være mindre end ca. 50 m. To Krumninger med Konkavitet til mod- satte Sider maa nødig følge umiddelbart paa hinanden, da den frie Udsigt over Vejen derved hæmmes meget stærkt' til Fare for den hurtige Trafik. Stærke Krumninger maa fremdeles nødig falde sammen med stærke Stig- ninger. Og endelig gælder det om, at Vejlinien kan faa et heldigt Længde- profil med et Minimum af Jordarbejde. For at kunne skønne over det sidste, vil det ofte være praktisk at op- tegne et Længdeprofil i lille Maalestok for hver af de Vejlinier, der kan blive Tale om, f. Eks. som det kan faas af Generalstabskortet eller ved flyg- tige Nivellementer af tilsvarende Nøjagtighed, og derpaa indlægge Vejens vigtigste Stigninger og Fald og foretage en omtrentlig Jordberegning (fore- løbige Vejprojekter). Efterhaanden som en Linie viser sig at staa til- bage for en anden, udskydes den, og paa den Maade forringes Antallet. Bliver der endelig to eller flere Linier tilbage, om hvilke man vedvarende maa være i Tvivl, kan det blive nødvendigt at udarbejde detailleret Projekt for enhver af dem. Naar Vejlinien, som skal lægges til Grund for det detaillerede Projekt, saaledes er fastslaaet, hvad den i Henhold til det sagte først bliver i Ter- rænet, begynder Forarbejderne i Marken, saaledes som beskrevet i Punkt 4 under Jordarbejde, med Udstikning og Nivellering af Vejlinien, Kortlægning af det tilgrænsende Terræn, Nedramning af Fixpæle, Jordbundsundersøgelser