Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
56 etc. Ved Kortlægningen medtages normalt Terrænet mellem to Linier, paral- lele med Vejens Midtlinie i 30—40 m Afstand derfra, men uden for disse medtages desuden alt, hvad der kan være af Betydning for Vejen. Ejen- domsskel indmaales omhyggeligt, og Lodsejernes Navne opføres paa de en- kelte Lodder. 17. Konstruktion af Længdeprofilet. Hertil kræves først og fremmest et nøjagtigt Længdeprofil af Terrænet efter Vejlinien. Paa dette Længde- profil, som maa fremgaa af det ved Forarbejderne foretagne Linienivelle- ment, bliver Opgaven derefter at indlægge Længdeprofilet for Vejen eller rettere af det Planum, der skal fremgaa som første Resultat af Jordarbejdet, og paa hvilket det befæstende Sten- eller Gruslag senere anlægges. Man begynder bedst med at udpege alle saadanne Punkter i Længde- profilet, der nødvendig maa have en given Højde, saasom 1) Endepunk- terne, hvor Vejen skal støde til andre Veje, 2) Overskæringer med solidt befæstede Hovedveje, hvis Højde ikke uden stor Bekostning og Gene for Færdslen kan forandres (Biveje af mindre Betydning kan undertiden omlægges), og 3) Steder, hvor man af Hensyn til Grundvand maa kræve en vis mindste Højde, f. Eks. ved Søer, Enge og Moser, hvor Planum bør holdes 0,5—1 m over højeste Vandstand. Det gælder dernæst om at forbinde disse Punkter paa den bedst mulige Maade, og i saa Henseende gælder følgende Hovedregler. 1) Stigningerne maa ikke overskride en vis Maksimal- værdi. Stigningers Størrelse maales ved Stigning s forholdet, d. v. s. tg af den Vin- kel, som Vejen danner med den vandrette Retning; Stigningsforholdet betegner altsaa en Stigning af 1 Meter paa n Meter. Grænseværdien for Stigningsforholdet beror paa Vejens Art og Betydning. Ved Veje for Fod- gængerfærdsel alene er 1/6 å x/7 en Grænse, som ikke bør overskrides. Ved Veje for Vognfærdsel bliver det navnlig Vanskeligheden ved Kørsel op ad Bakke med tunge Læs, som er afgørende. Man har til Bedømmelse af dette Forhold anstillet følgende Betragtning. Er Bruttovægten af en læsset Vogn P, kan den nødvendige Trækkraft paa vandret Vej sættes til t = (iP, (21)