Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
57 hvor Modstandskoefficienten !< har følgende omtrentlige Værdier for forskel- lige Slags Veje: For Jordveje og løse Grusveje................................. = Vio å 72o » Macadam og faste Grusveje.................................. 1/3o å V40 » Asfaltmacadam, Chaussebrolægning, aim. Brolægning o. 1. 1/50 å Vvs » engelsk Brolægning......................................... V90 ä V100 » presset Asfalt og god Støbeasfalt.......................... V100 & V120 Opad Bakke (Fig. 58) behøves en større Trækkraft, bestemt ved T = P cos sin ct, eller, da « er en lille Vinkel, med tilstrækkelig Tilnærmelse P 4- = / + (22) hvor — er Stigningsforholdet. Det vil sige, at der opad Bakke kræves et Tillæg til Trækkraften paa — af Læssets Bruttovægt. n Regner man, at en Hest i en ikke for langvarig Stigning kan præstere indtil fordoblet Trækkraft, naar Kørehastigheden samtidig formindskes tilsvarende*), bliver den største til- ladelige Stigning bestemt ved // = —, saaledes at de ovenstaaende Værdier af '/ netop angiver de største tilladelige Stigningsforhold for forskellige Slags Veje. Samtidig vil det forstaas, at disse Stigningsforhold netop angiver Græn- serne, ved hvilke et Køretøj selv kan holde sig i Bevægelse nedad Bakke. Det er værdt at lægge Mærke til, at Maksimalstigningen er mindst for gode Veje, fordi disse nemlig tillader det største Læs, og omvendt. I vore Dage, hvor Fragtkørsel med tunge Læs ved Hestekraft ikke spiller den Rolle som tidligere, har en saadan Beregning ikke længere afgørende Betydning, og efterhaanden som Motorkøretøjer bliver almindelig anvendt ogsaa til Arbejdskørsel, maa Grundlaget for Beregninger angaaende Stig- ) Om Trækdyrs Arbejdsevne se f. Eks. Hütte: Des Ingenieurs Taschenbuch III Teil, eller Handbuch der Ingenieurwissenschaften I Teil 1. Band.