Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

58 ningsforhold snarere blive rent økonomisk, saaledes at man i hvert enkelt Tilfælde kalkulerer de aarlige Driftstab, som en stor Stigning betyder, under Hensyn til Trafikens Art og Størrelse for at se, hvorvidt det betaler sig at grave Bakken igennem. Visse Maksimalstigninger vil man dog ved hvert enkelt Vejanlæg søge at overholde, og hvor der ikke er særlige Vanskelig- heder at overvinde, vil følgende Grænser være passende: For fortrinligt vedligeholdte Hovedveje..... V24—Vs o - aim. macadamiserede Biveje............. 1/18—^24 - gode Grusveje.......................... Vi5—Vis - Jordveje..........................indtil 1/12. Denne Skala stemmer for saa vidt med det foregaaende, som man ved gode Veje, hvor der ofres meget paa Vejbanens Befæstelse, ogsaa ser sin Fordel ved at bekoste et stort Jordarbejde for at holde Stigningerne smaa og omvendt. Paa Fig. 59 er som Eksempel paa stærke Stigninger vist et Længdeprofil af Frederiksberg Bakke. Selvfølgelig skal man ikke gaa til Græn- sestigningen, saafremt man kan nøjes med en mindre Stigning uden alt for stor Be- kostning. Og man bør heller ikke anvende den paa alt for lange Stræk- ninger. Dernæst maa Længdeprofilet have en for Færdslen heldig Form, og i saa Henseende maa forlanges, 2) at der ikke er skarpe Knæk i Længdeprofilet. Man bør ikke passere fra en større Stigning til en væsentlig mindre eller til vandret Bane, uden at der indskydes et passende Antal Overgangsstigninger der- imellem. Den stærkeste Stigning, Hovedstigningen vil derfor normalt komme til at ligge midtvejs paa Bakken (Fig. 60 a), medens der baade for oven og for neden forekommer svagere Overgangsstigninger. De vandrette Afstande mellem Knæk punkterne i samme