Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

59 Overgang holdes saa vidt muligt lige store. Rimeligt vil det være at lægge dem i 50 m Punkterne, men hvor Forholdene kræver det, lægger man dem og- saa væsentligt tættere. Knæk- Fig. 60 a. Bakke med Overgangsstigninger. kene bør desuden have nogenlunde samme Størrelse og ikke være for bratte. Diffe- rensen mellem to paa hinanden følgende Stigningsforhold gøres saaledes ikke gerne større end 5 å 10 %o (svarende til Vinkler paa ca. 20'—40'), og Overgangen kan f. Eks. ordnes som vist paa Fig. 60 a, hvor Afstanden mel- lem Knækkene er holdt en Del kortere ved Bakketoppen end ved Foden, fordi det erfaringsmæssigt giver Bakken en smukkere Form, at man frem- hæver den opad vend ende Konkavitet (smign. Punkt 35). Af samme Grund foretrækker man undertiden ved Bakkens Fod en Overgang af mere parabellignende Form, f. Eks. ved Anvendelse af følgende stigende Skala for lige lange Overgangsstrækninger: l:oo, 1:200, 1:100, 1:60, 1:40, 1:30, 1:24, 1:20, og det samme kan naturligvis opnaas ved Anvendelse af ækvidistante Stig- ningstal, naar man gradvis forøger Overgangsstrækningernes Længde. I alle Tilfælde kan en Stigningsskala som den i Fig. 60b viste, hvis Højder er forstørret i samme Forhold som Længde- profilets Højder (smign. Punkt 19), være til betydelig Lettelse under Konstruktionen og til Vejledning ved Valg af Stigningsforhold. 3) Stigninger og Fald maa ikke veksle for hyppigt, men den en Gang erhvervede Løfte- rig. 60 b. Stigningsskala. højde bevares. Paa Bakketop og i Dalbund lægges derfor gerne vandrette Strækninger som den na- turlige Overgang mellem Stigninger og Fald. 4) Udadgaaende Knæk i Paafyldni ri- ger og indadgaaende Knæk i Afgrav- Planuntslinie bedre Planumslinie Fig. 61. Fejlagtig Profilform. ni nger bør som Regel undgaas, da Vejen vil blive bedre og billigere, om de udelades (Fig. 61). Kun i Overgangsstigninger vil de undertiden kunne forsvares.