Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

60 Endelig maa man iagttage de for Jordarbejde i Almindelighed gældende Regler, nemlig: 5) at der tilstræbes Udligning, 6) at Flytteafstande ikke bliver for store, samt 7) at man saa vidt muligt ikke faar Jordtransport op ad Bakke, over Vandløb, befærdede Veje etc.; men at Udligningspunkterne falder paa bekvemme Steder. Jordberegningen gennemføres derefter som beskrevet i Punkterne 8—9. 18) Konstruktion af Tværprofilet. Tværprofilet omfatter dels Vej- banen, hvorpaa Færdslen foregaar, dels Underbygningen med Skraaninger og Sidegrøfter. Vejbanen med det befæstende Stenlag skal senere gøres til Genstand for nærmere Beskrivelse i Afsnit b om Vejbefæstelsen, men alle- rede i denne Forbindelse er det naturligt, at vi beskæftiger os med Spørgs- maal om Bredde og Form af Vejbanen saavel som med andre Forhold, der har afgørende Betydning for Vejens Underbygning, specielt for den Pla- numsbredde, der bliver at indføre i Jordberegningen. I Vejbanen skelner man imellem Kørebanen, hvorpaa Vognfærdsel foregaar, og Sidebanerne, der kan benyttes som Gangstier, Cyklestier, Op- lagsplads for Materialer o. 1., samtidig med at de danner den nødvendige Indfatning for de befæstende Stenlag paa Kørebanen. Kørebanen kan, hvor to Læs af 3 m Bredde*) paa Vogne med 1,5 m Sporvidde skal kunne mødes med 0,5 m Spillerum, ikke være mindre end 5 m bred (Fig. 62). Hvor man gaar lavere, f. Eks. til 4l/2 m, gør man Regning paa, at Vogne i slige vanske- lige Tilfælde kører ud paa Sideba- nerne, hvad dog, hvis det indtræffer nogenlunde hyppig, vil være ret uhel- digt for disse. I smalle Kørebaner slides der desuden let Spor i Stenlaget, fordi alle Vogne uvilkaarlig kører paa Midten. Hvor Trafiken er stor, gør man derfor hellere Kørebanen noget bredere end 5 m, f. Eks. 5y2—6 m. *) I Plakat af 27. Maj 1848 om Konstruktion af Vogne, som skal kunne benyttes paa Hovedlandevejene i Sjælland, foreskrives, at intet Læs maa have større Bredde end 10'.