Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
63 Markvandet. Gangstier anvendes som Regel kun i Nærheden af større Byer, hvor Færdslen paa Vejen er stærk. Skraaninger og Grøfter. Udførelsen af disse er i det væsentlige alle- rede beskrevet under Jordarbejde. Sædvanlig har man Grøfter paa begge Sider af en Vej, kun undtagelsesvis kan man i Paafyldninger undvære Grøft, hvor Terrænet har rigeligt Sidefald bort fra Vejen (Fig. 66). I Afgrav- ninger, hvor Grøfterne tjener til Afvanding af Planum, bør Grøftedybden ikke være mindre end 2/3 m; ved Paafyldninger kan man nøjes med noget mindre, f. Eks. V2 ni, i enkelte Højdepunkter (Grøftehoveder) endog Vs m- Bundbredden gøres sædvanlig l/2 m, saa at Grøften bekvemt kan renses op med Skovl. Vejgrøfterne maa have passende Fald efter Vejens Længderetning, f. Eks. V200—Vaoo- Paa fladt Terræn og paa Terræn med vanskelige Afløbsforhold kan det undertiden blive nødvendigt at skaffe Grøfterne Fald paa kunstig Maade ved paa sine Steder at grave dem dybere end ellers nødvendigt (Fordybningsgrøfter), og under saadanne Forhold nøjes man da gerne med svagere Fald, f. Eks. Vsoo, for ikke at faa for stort Jordarbejde. Navnlig i Afgravninger er dybe Grøfter kostbare, fordi hele Gennemskæringens Bredde bliver relativ stor (smlgn. Punkt 8, sidste Stykke). Saa ofte man kan, leder man Grøfternes Vand bort fra Vejens Areal ved Hjælp af Stikgrøfter til Siden. Hvor der kun er Afløb til den ene Side, maa Grøftevandet fra den modsatte Side ledes under Vejen i et Rørgennem- løb eller en Stenkiste. Hvor Grøfternes Fald er større end ca. Vso, maa de brolægges i Bunden, hvis Jorden ikke er af særlig fast Beskaffenhed. Langs den udvendige Kant af Grøfter og Afgravninger for offentlige Veje er en Bredde af 1 Alen paa hver Side, den saakaldte Vejalen, gerne udlagt som Vejens Ejendom som Sikkerhed for Skraaningernes Bevarelse. I den nyere Tid har man for at formindske Faren for Ulykkestilfælde ved Automobilkørsel undertiden erstattet Vejgrøfterne med lukkede Dræn*), f. Eks. af 8—10 cm brændte Lerrør, der nedlægges i godt 1 m Dybde og dækkes med groft Grus (Fig. 70). De kan passende have et Fald af 2—3 °/Oo> men bør i særlige Tilfælde gøres til Genstand ~ __ t for Beregning paa lignende Maade som al- mindelige Drænledninger. Fig- 7°- Vej med sidedræn i stedet for Vejgrøfter. :) Se f. Eks. U. S. Department of agriculture. Office of public roads. Bulletin Nr. 29—48.