Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Markvandet. Gangstier anvendes som Regel kun i Nærheden af større Byer,
hvor Færdslen paa Vejen er stærk.
Skraaninger og Grøfter. Udførelsen af disse er i det væsentlige alle-
rede beskrevet under Jordarbejde. Sædvanlig har man Grøfter paa begge
Sider af en Vej, kun undtagelsesvis kan man i Paafyldninger undvære
Grøft, hvor Terrænet har rigeligt Sidefald bort fra Vejen (Fig. 66). I Afgrav-
ninger, hvor Grøfterne tjener til Afvanding af Planum, bør Grøftedybden
ikke være mindre end 2/3 m; ved Paafyldninger kan man nøjes med noget
mindre, f. Eks. V2 ni, i enkelte Højdepunkter (Grøftehoveder) endog Vs m-
Bundbredden gøres sædvanlig l/2 m, saa at Grøften bekvemt kan renses op
med Skovl.
Vejgrøfterne maa have passende Fald efter Vejens Længderetning, f. Eks.
V200—Vaoo- Paa fladt Terræn og paa Terræn med vanskelige Afløbsforhold
kan det undertiden blive nødvendigt at skaffe Grøfterne Fald paa kunstig
Maade ved paa sine Steder at grave dem dybere end ellers nødvendigt
(Fordybningsgrøfter), og under saadanne Forhold nøjes man da gerne med
svagere Fald, f. Eks. Vsoo, for ikke at faa for stort Jordarbejde. Navnlig i
Afgravninger er dybe Grøfter kostbare, fordi hele Gennemskæringens Bredde
bliver relativ stor (smlgn. Punkt 8, sidste Stykke).
Saa ofte man kan, leder man Grøfternes Vand bort fra Vejens Areal ved
Hjælp af Stikgrøfter til Siden. Hvor der kun er Afløb til den ene Side,
maa Grøftevandet fra den modsatte Side ledes under Vejen i et Rørgennem-
løb eller en Stenkiste. Hvor Grøfternes Fald er større end ca. Vso, maa de
brolægges i Bunden, hvis Jorden ikke er af særlig fast Beskaffenhed. Langs
den udvendige Kant af Grøfter og Afgravninger for offentlige Veje er en
Bredde af 1 Alen paa hver Side, den saakaldte Vejalen, gerne udlagt som
Vejens Ejendom som Sikkerhed for Skraaningernes Bevarelse.
I den nyere Tid har man for at formindske Faren for Ulykkestilfælde
ved Automobilkørsel undertiden erstattet Vejgrøfterne med lukkede Dræn*),
f. Eks. af 8—10 cm brændte Lerrør, der nedlægges i godt 1 m Dybde og
dækkes med groft Grus (Fig. 70). De kan passende have et Fald af 2—3 °/Oo>
men bør i særlige Tilfælde gøres til Genstand ~ __ t
for Beregning paa lignende Maade som al-
mindelige Drænledninger. Fig- 7°- Vej med sidedræn i stedet for
Vejgrøfter.
:) Se f. Eks. U. S. Department of agriculture. Office of public roads. Bulletin Nr. 29—48.