Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

62 at Vejen kan holde sig passende tør i den daarlige Aarstid, beror paa Vej- banens Beskaffenhed. Jo fastere og glattere og mere omhyggelig udført Vej- banen er, desto mindre behøver Oprundingen at være, og omvendt. Lige- ledes har Vejens Fald efter Længderetningen Betydning, idet et stærkt Fald hjælper til ved Vandafledningen. Almindeligt kan man regne følgende Op- rundinger som passende for Jordveje og Grusveje..................725—V35 - Skærveveje.............................i/35—Vso - Tjæremacadam o. 1...................... - Chaussebrolægning og Asfaltmacadam. . . . Vso Veo Gruslagte V12 1 18« eller ubefæstede Sidebaner gives i Reglen en Hældning af I sjældnere Tilfælde foretrækker man een sidig Afvanding. Saa- ledes vil man, hvor Vejen er indskaaret i en Bakkeskraaning og paa Fig. 66. Vejprofil paa stærkt Sidehæld. samme Sted har skarp Kurve, af Hensyn til Faren ved Kørsel i glat Føre helst have Vejen plan med Hældning ind imod Skraaningen (Fig. 66). Ligeledes har man stundom, hvor Vejen har for- højet Gangsti ved den ene Side, givet Vejbanen een- sidig Oprunding fra modsat Side (Fig. 67), men skal Fig. 67. Profil med eensidigt Faid bort fra en Gangsti. lende, faar man paa denne Maade Afvandingen af Kørebanen nær- mest Gangstien være tilfredsstil- let saa stort Sidefald, at det er generende for Færdslen i glat Føre. Som Regel foretrækker man derfor dobbel- sidig Oprunding og lader Afvandingen foregaa under Gangstien ved Hjælp af Underløb, f. Eks. af 15 cm glas- serede Rør eller Trækasser af lignende Tværsnitsareal for hver 30—35 m af Vejen (Fig. 68). Bedst vil det altid være at an- lægge Gangstien helt uden Forbindelse med Kørevejen og adskilt fra denne ved Vejgrøften (Fig. 69), men det kan da undertiden være nødvendigt at have endnu en lille Grøft uden for Gangstien til Beskyttelse af denne mod