Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
ligere blot ved selve Færdslen. Vejens Oprunding kan være V24 å ’/30 og
Grusbelægningens samlede Tykkelse paa Midten 15—20 cm.
Veje af harpet Grus udføres som Regel paa [lidt anden Maade
(Fig. 78), idet man kun befæster selve Kørebanen. I en Bredde svarende
til denne udgraver man i Planum en Fordybning, Vej kassen og oplægger
den udgravede Fyld langs Sideba-
nerne, saaledes at disse faar et pas-
sende Sidefald mod Vejgrøfterne (se Grusgravsten
Punkt 18). Kassens Dybde gøres saa
stor, at Gruslagets Tykkelse kan blive den forønskede, og Bunden tildannes
med Fald til begge Sider. Langs Randene kan opstilles frapillede store Sten,
eventuelt kløvede, som Randsten med den flade Side ind imod Kassen,
og nederst i denne kan lægges et Lag mindre Grusgravsten som Bundlag.
Dernæst paaføres det harpede Grus, som komprimeres ved Tromling, og slutte-
lig, naar Tromlingen er godt fremskreden, spredes et Lag Bagharpning til
Udfyldning af Hulrummene i det harpede Grus og til Dækning af Side-
banerne. Den samlede Lagtykkelse kan være ca. 20 cm og Oprundingen
V24 å Vse- Undertiden udelader man baade Randsten og Bundlag og nøjes
med 15—20 cm harpet Grus, som da udlægges i Vejkassen i flere Repriser,
der tromles hver for sig. Under den sidste Del af Tromlingen, naar Bag-
harpningen paaføres, er det heldigt at vande Vejbanen.
Grusveje er, naar de er vel holdt, overordentlig jævne og behagelige at
befare og ret holdbare for let Trafik, ogsaa af smaa Motorkøretøjer. Der-
imod køres de hurtig op under svær Færdsel, da Stenmaterialet ikke er
skarpt nok til, at de enkelte Korn kan forkile sig mellem hinanden til et
kompakt Lag af større Bæreevne og indre Sammenhæng. Hvor svær Færdsel
af tungt læssede Vogne kan ventes, maa man derfor foretrække stenlagte
Veje.
22. Skærveveje.
a. Materialet. Skærver eller Stenslag frem-
stilles ved Ituslaaning af større, naturlige eller
kunstige Sten. Ituslaaningen kan ske for Haan-
den med Stenhammer eller ved Anvendelse
af særlige Maskiner, Stenty g gere (Fig. 79), der
drives af Kraftmaskiner.
Fig. 79. Stentygger.
5*