Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Til Befæstelse af Køreveje anvender man saa godt som udelukkende
Skærver af haarde og slidfaste, naturlige Stenarter som f. Eks. Granit, Syenit,
Porphyr, Basalt, Kvarts og Graawacke, af hvilke de to sidste nok er meget
haarde, men desuagtet mindre gode, fordi det ved Knusning af dem dan-
nede Materiale er for glasagtigt og daarligt bindende. Skærver af Kalksten,
Sandsten og brændte Sten er for bløde, og Flint egner sig kun slet, dels
fordi den ikke lader sig slaa til Skærver af regelmæssig Form, dels fordi
den haarde, glasagtige Overflade vanskeliggør den Forkiling af Skærverne
indbyrdes, der betinger Vejens Baning. Til Befæstelse af mindre stærkt be-
færdede Sideveje eller til Bundlag benytter man dog undertiden af Pris-
billighedshensyn Blandingsskærver, der indeholder omtrent lige Dele
Granit og Flint.
løvrigt maa man stille følgende Fordringer til gode Vej skærver, !) at de
er skarpkantede, saaledes som de fremkommer af sig selv ved Udkløv-
ning af større Kampesten, 2) at de har nogenlunde samme Tværmaal
i alle Retninger, saaledes at der navnlig ikke findes Fliser, Skaller eller
Spidser, der under Komprimeringen knuses og lejrer sig mellem de regulære
Skærver og hindrer disses Forkiling mellem hinanden. Af samme Grund
maa de 3) være rene, ikke blot fri for Jord og Snavs, men ogsaa for det
Grus, der dannes ved Slaaningen. De bør endvidere 4) saa vidt muligt alle
være lige store, da smaa Skærver let knuses mellem de store og i det
hele giver Anledning til en skadelig Uensartethed i Belægningen. De maa
endelig 5) have en passende Størrelse.
Smaa Skærver giver den mest jævne og behagelige Kørebane, men store
Skærver giver langt den stærkeste og mest holdbare Vej, vel at mærke under
Forudsætning af, at man disponerer over en tilstrækkelig tung Tromle til
at komprimere dem; ellers naar Skærvelaget aldrig at blive fast. Kunsten
bliver derfor som Regel at afpasse Skærvestørrelsen efter Trom-
letrykket. Skærvestørrelsen maales ved Diametrene af et Par Ringe eller
Huller i en Plade, som Skærverne lige netop er i Stand til at passere*). Stør-
relser paa 30 å 45 mm, 45 å 60 mm og 60 å 75 mm er meget almindelig
anvendt, de mindste, hvor Komprimeringen skal udføres ved Hestetromler,
dé største, hvor tunge Damptromler er til Raadighed.
De nævnte Krav tilfredsstilles som Regel bedre af haandslaaede end af
*) Se »Ingeniøren« Nr. 87, 1916. Forslag til Navn og Norm for Sten, Grus og Sand.
Eller Road Board Specification Nr. 7. London 1915.