Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
68 Til Befæstelse af Køreveje anvender man saa godt som udelukkende Skærver af haarde og slidfaste, naturlige Stenarter som f. Eks. Granit, Syenit, Porphyr, Basalt, Kvarts og Graawacke, af hvilke de to sidste nok er meget haarde, men desuagtet mindre gode, fordi det ved Knusning af dem dan- nede Materiale er for glasagtigt og daarligt bindende. Skærver af Kalksten, Sandsten og brændte Sten er for bløde, og Flint egner sig kun slet, dels fordi den ikke lader sig slaa til Skærver af regelmæssig Form, dels fordi den haarde, glasagtige Overflade vanskeliggør den Forkiling af Skærverne indbyrdes, der betinger Vejens Baning. Til Befæstelse af mindre stærkt be- færdede Sideveje eller til Bundlag benytter man dog undertiden af Pris- billighedshensyn Blandingsskærver, der indeholder omtrent lige Dele Granit og Flint. løvrigt maa man stille følgende Fordringer til gode Vej skærver, !) at de er skarpkantede, saaledes som de fremkommer af sig selv ved Udkløv- ning af større Kampesten, 2) at de har nogenlunde samme Tværmaal i alle Retninger, saaledes at der navnlig ikke findes Fliser, Skaller eller Spidser, der under Komprimeringen knuses og lejrer sig mellem de regulære Skærver og hindrer disses Forkiling mellem hinanden. Af samme Grund maa de 3) være rene, ikke blot fri for Jord og Snavs, men ogsaa for det Grus, der dannes ved Slaaningen. De bør endvidere 4) saa vidt muligt alle være lige store, da smaa Skærver let knuses mellem de store og i det hele giver Anledning til en skadelig Uensartethed i Belægningen. De maa endelig 5) have en passende Størrelse. Smaa Skærver giver den mest jævne og behagelige Kørebane, men store Skærver giver langt den stærkeste og mest holdbare Vej, vel at mærke under Forudsætning af, at man disponerer over en tilstrækkelig tung Tromle til at komprimere dem; ellers naar Skærvelaget aldrig at blive fast. Kunsten bliver derfor som Regel at afpasse Skærvestørrelsen efter Trom- letrykket. Skærvestørrelsen maales ved Diametrene af et Par Ringe eller Huller i en Plade, som Skærverne lige netop er i Stand til at passere*). Stør- relser paa 30 å 45 mm, 45 å 60 mm og 60 å 75 mm er meget almindelig anvendt, de mindste, hvor Komprimeringen skal udføres ved Hestetromler, dé største, hvor tunge Damptromler er til Raadighed. De nævnte Krav tilfredsstilles som Regel bedre af haandslaaede end af *) Se »Ingeniøren« Nr. 87, 1916. Forslag til Navn og Norm for Sten, Grus og Sand. Eller Road Board Specification Nr. 7. London 1915.