Guld og Sølv

MØ NTKONFERENCEN. 103 union» havde den franske Regjering indbudt Delegerede fra alle ledende Stater, og Resultatet af Forhandlingerne blev samlet i en med alle Stemmer mod 2 vedtagen Udtalelse, der anbefalede en almindelig Overgang til Guldmøntfoden. Efter at Sølvet i 1873 var blevet demonetiseret i «De forenede Stater«, og Tyskland i samme Aar havde ombyttet Sølvmøntfoden med Guldmøntfoden, indtraadte der et Omslag. Sølvets Prisfald blev af mange betydelige Mænd anset som den væsentligste Aarsag til en Mængde Forstyrrelser i Omsætningsforholdene, og i 1878 indbød «De forenede Staters s Regjering til en ny international Møntkonference i Paris. Tyskland lod sig ved denne Lejlighed ikke repræsentere, og en Del af de andre Delegerede mødte med meget snævert begrænd- sede Mandater. Ffter 7 Møder blev man enig om Vedtagelsen af en Resolution der udtalte, at Sølvet burde bevares som lovligt Omsæt- ningsmiddel sideordnet med Guldet, idet det dog ansaas for rigtigst at lade hvert Land frit træffe sit Valg mellem et af de to Metaller eller dem begge. Forhandlingerne endte, som det ses, med en Oprejsning for Sølvet. • Tre Aar senere, i 1881, indbød Frankrig og «De forenede Stater» i Forening til en ny international Konference, paa hvilken begge de to indbydende Lande lod sig repræsentere af Bimetallister. Denne Gang deltog ogsaa Tyskland. Konferencen afholdt 13 Møder, og Stemningen viste en yderligere Svingning i Favør af Sølvet. Frankrig, Tyskland og Italien var villige til i Forening med «De forenede Stater« at søge en Overenskomst om Gjenindførelsen af den dobbelte Møntfod. Dog stillede man den Betingelse, at ogsaa England skulde gaa med. Men England indskrænkede sin Imødekommenhed til et Løfte om at holde sin Bankreserve fordelt paa 3/4 Guld og ’/4 Sølv i Stedet for som hidtil at basere sine Noter paa Guld alene. Konferencen blev sluttet uden at føre til noget positivt Resultat. I 1886 nedsatte England paa egen Haand en kongelig Kommission med det Formaal grundigt at undersøge det indviklede Spørgsmaal om Forandringerne i Værcliforholdet mellem de ædle Metaller og alle i Forbindelse dermed staaende Konsekvenser. Kommissionens Virk- somhed foreligger i to meget omfangsrige Betænkninger: «First Report» og «Final Report of the Royal commission appointed to inquire into