Guld og Sølv

104 MØNJKONFERENCEN i BRYSSEL. the recent changes in the relative values of the precious metals«. Disse fortrinlige, klart aft’attede Arbejder er ledsagede af et stort statistisk Materiale. Navnlig den sidste, i 1888 udkomne, »Final Report» er overordentlig indholdsrig og oplysende. Efter et omhyggeligt Studium og Afhøreisen af en Mængde Vidner delte Kommissionens Medlemmer sig i to lige store Grupper. For Bi metallismen stemte: Sir Louis Mallet, Mr. Balfour, Mr. Chaplin, Sir W. H. Houldsworth, Mr. Barbour og Mr. Montagu. For Monometallismen stemte: Lord Herschell, Mr. Freemantle, Sir John Lubbock, Sir T. H. Farrer, Mr Birch og Mr. Courtney. Kommissionens sidst nævnte Medlem, Mr. Courtney har dog senere forandret sin Opfattelse. I en Artikel af April 1893 har han i «The nineteenth century» (S. 619—630) udtalt sig i Favør af den dobbelte Møntfod paa den Betingelse, at man ved Fastsættelsen af Raten tager Hensyn til det faktisk bestaaende Værdiforhold mellem de ædle Metaller. Den samme Opfattelse har en af Førerne for Kontinentets mode- rate Bimetallister, Prof. Wilh. Scharling, allerede i 1889 fremsat i «Nat. økonom, Tidsskrift» (3. Hefte S. 203). »Et legalt Værdiforhold, der ikke fjerner sig væsentligt fra det nu faktisk bestaaende, vil efter vor Formening være det ene rette.« Møntkonferencen i Bryssel. Tilskyndet af de rundt om i alle Lande dannede Bimetallistiske Foreninger indbød «De forenede Stater» til en ny international Mønt- konference, der traadte sammen i Bryssel i Nov. 1892. Paa denne Konference havde 21 Stater ladet sig repræsentere, og en Mængde af Verdens fremragende Finansmænd fandt her Lejlighed til at udvexle Meninger om det foreliggende Spørgsmaal. Sverig sendte sin højt ansete, tidligere Finansminister, Præsident Hans For s se 11. Danmark var paa lignende Maade repræsenteret ved Geh. Etatsraad Tietgen, der senere i »Kjøb. Børstid.« af 16, 17 og 18. Febr. 1893 gav en detailleret Beretning om Konferencens Virksomhed. Der blev drøftet mange forskjellige Forslag til at ophjælpe Sølvets Chancer, men man blev meget snart klar over, at der heller ikke ved denne Lejlighed vilde blive opnaaet vigtigere, positive Resultater. Det Forslag, der vandt mest Sympathi, skyldtes vor afdøde Landsmand, Konferensraad Levy, hvis Plan gik ud paa Afskaffelsen af alle mindre