Guld og Sølv

io8 PENGE OG KAPITAL. Kapitalismens Herredømme begynder med den første Krones Overskud, og Gjældsforholdets Slaveaag begynder med den første Krones Underskud. Mellem disse to Punkter ligger Grændsen, og den kan fornuftigvis ikke drages noget andet Steds, lige saa lidt som man kan drage den rette Grændse mellem Jordklodens nordlige og sydlige Halvdel andet Steds end ved Ækvator. Det kan ved overfladisk Betragtning synes besynderligt, at et rent forsvindende Beløb kan danne Skjelnemærket mellem Rig- dommens og Fattigdommens modsatte Poler, og dog ved enhver, der gaar omkring i Verden med aabne Øjne, at to Familjer, af hvilke den ene ved Sparsommelighed har skaffet sig et Overskud af blot Kr. 50, medens den anden har en Gjæld af Kr. 50, fører en hel forskjellig Tilværelse. Her Selvtillid, Uafhængighed og Fremgang; der Ydmygelser, Afhængighed og Tilbagegang. Men rent praktisk taget uden Spor af sentimentale Hensyn er det jo indlysende, at Pengebesiddelsen altid kun kan figurere med en forsvindende Brøkdel i Opgjørelsen af et Lands samlede Kapital, dette Ord taget i videste Forstand. Godsejeren der har en gjældfri Ejen- dom til en Millions Værdi, kan komme i det Tilfælde, at han maa laane Penge af sin Skomager. Gaar han ikke direkte til Skomageren, saa bliver Forholdet i alt væsentligt det samme, hvis han gaar en Omvej. Skomageren har Kr. 1000 i Sparekassen. Godsejeren laaner Kr. 1000 i Sparekassen. Skomageren er Kreditor; Godsejeren er Debitor. Paa lignende Maade gaar det med de hundrede Tusinder af smaa Pengeindskud, der samlede bliver til Millioner. Naar Sparebankerne for disse Millioner kjøber Kreditforenings-Obligationer, der repræ- senterer Laan i Landejendomme, saa er de smaa Sparere i dette Tilfælde »Kapitalisterne«, og Landejendomsbesidderne er »Debitorerne«. Som anført under »Amerika« repræsenterer der ovre det ar- bejdende Samfunds smaa Indskud i Sparebanker og Bygningsselskaber et samlet Beløb af over Kr. 9,000,000,000 eller mere end 2 Gange saa meget som Frankrigs Krigsskadeerstatning til Tyskland. Men alle disse Kr. 9,000 Millioner er lige saa sikkert Kreditorpenge som de ca. Kr. 7,500 Millioner, der er indsat i Bankerne af Kjøbmand, Rentiers og Fabrikanter. Om de Prioriteter, Amerikas Farmere har optaget i deres Ejendomme, er bievne udbetalte i Arbejder- eller