Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
io8
PENGE OG KAPITAL.
Kapitalismens Herredømme begynder med den første Krones
Overskud, og Gjældsforholdets Slaveaag begynder med den første
Krones Underskud. Mellem disse to Punkter ligger Grændsen, og den
kan fornuftigvis ikke drages noget andet Steds, lige saa lidt som man
kan drage den rette Grændse mellem Jordklodens nordlige og sydlige
Halvdel andet Steds end ved Ækvator.
Det kan ved overfladisk Betragtning synes besynderligt, at et
rent forsvindende Beløb kan danne Skjelnemærket mellem Rig-
dommens og Fattigdommens modsatte Poler, og dog ved enhver, der
gaar omkring i Verden med aabne Øjne, at to Familjer, af hvilke
den ene ved Sparsommelighed har skaffet sig et Overskud af blot
Kr. 50, medens den anden har en Gjæld af Kr. 50, fører en hel
forskjellig Tilværelse. Her Selvtillid, Uafhængighed og Fremgang;
der Ydmygelser, Afhængighed og Tilbagegang.
Men rent praktisk taget uden Spor af sentimentale Hensyn er
det jo indlysende, at Pengebesiddelsen altid kun kan figurere med en
forsvindende Brøkdel i Opgjørelsen af et Lands samlede Kapital, dette
Ord taget i videste Forstand. Godsejeren der har en gjældfri Ejen-
dom til en Millions Værdi, kan komme i det Tilfælde, at han maa
laane Penge af sin Skomager. Gaar han ikke direkte til Skomageren,
saa bliver Forholdet i alt væsentligt det samme, hvis han gaar en
Omvej. Skomageren har Kr. 1000 i Sparekassen. Godsejeren laaner
Kr. 1000 i Sparekassen. Skomageren er Kreditor; Godsejeren er
Debitor.
Paa lignende Maade gaar det med de hundrede Tusinder af smaa
Pengeindskud, der samlede bliver til Millioner. Naar Sparebankerne
for disse Millioner kjøber Kreditforenings-Obligationer, der repræ-
senterer Laan i Landejendomme, saa er de smaa Sparere i dette
Tilfælde »Kapitalisterne«, og Landejendomsbesidderne er »Debitorerne«.
Som anført under »Amerika« repræsenterer der ovre det ar-
bejdende Samfunds smaa Indskud i Sparebanker og Bygningsselskaber
et samlet Beløb af over Kr. 9,000,000,000 eller mere end 2 Gange
saa meget som Frankrigs Krigsskadeerstatning til Tyskland. Men
alle disse Kr. 9,000 Millioner er lige saa sikkert Kreditorpenge som
de ca. Kr. 7,500 Millioner, der er indsat i Bankerne af Kjøbmand,
Rentiers og Fabrikanter. Om de Prioriteter, Amerikas Farmere har
optaget i deres Ejendomme, er bievne udbetalte i Arbejder- eller