Guld og Sølv

SEDDELPENGE. 109 Rentier-Penge? kan for Debitorerne være aldeles ligegyldigt. Og hvis Møntforandringen har medført en Fordel for dem, der har ydet Laanene, saa er denne Fordel bleven fordelt mellem alle Fordrings- havere, smaa og store uden Forskjel. Det vil saaledes ses, at den i Anledning af Møntforandringen jævnligt opstillede rent vilkaarlige Inddeling af et Lands Borgere i 2 Klasser: 1) Pengemændenes faatallige Hær af favoriserede Kuponklippere, 2) Laantagernes talløse Skare af klippede Faar ikke bunder i de virkelige Forhold, men i en Begrebsforvirring, der er saa meget farligere, som Flertallet af dem, der er hildede i den, handler i god Tro, naar de med Overbevisningens Varme søger at drage andre ind i den samme Vildfarelse. En af de første Betingelser for den rette Forstaaelse af Mønt- spørgsmaalet er netop den, at man ikke rnaa forvexle clc to Be- greber : Penge og Kapital. Seddelpenge. Forfatteren saa en Gang i en af »Bank of Englands« Filialer en Beholder, der var fyldt med kasserede £ 5 Noter. En tilstedeværende Herre gjorde spøgende den Bemærkning: »Sælg mig Sedlerne til halv Pris i Stedet for at brænde dem; jeg skal nok faa dem anbragt til fuld Pris.« Der er heller ingen Tvivl om, at Manden vilde have været i Stand dertil. Samme og lignende Tanker har beskjæftiget mange Hjerner og fremkaldt megen Forvirring i Pengebegreberne. For den umiddelbare Opfattelse ligger det nært at regne med Penge som selvstændigt virkende Faktorer. Men har man først i Tankerne isoleret Pengene fra de Aarsager, de skylder deres Anvendelse, ledes man fra den ene Vildfarelse til den anden og kommer omsider til Extremer som den i et tidligere Afsnit omtalte John Law, der i Overbevisningen om, at Penge var Menneskehedens bedste Ven, hensynsløst forøgede Kvanti-