Guld og Sølv

116 MØNTFORANDRINGENS VIRKNINGER UD AD TIL. For Udenrigshandelens Vedkommende stiller altsaa Spørgsmaalet sig for hvert enkelt Folk saaledes: »Maa vi idag under Guldmøntfoden give et større Kvantum af vore indenlandske Produkter for ct vist Kvantum udenlandske Pro- dukter end før under Sølvmøntfoden?« Svaret lyder fra alle Lande ens: »Vi faar under Guldmøntfoden for lidt for vore Varer; Priserne var bedre under Sølvmøntfoden!« Men heraf følger jo med logisk Konsekvens, at intet Land i sin Udenrigshandel har høstet en varig Fordel eller lidt et varigt Tab paa Grund af Møntforandringen i 1873. Hvis vi i Danmark sammenligner den Pris, der idag noteres for Smør, Flæsk, Byg og andre danske Produkter i England med Note- ringerne fra 1873, saa er der stor Forskjel. Men hvis Englænderne sammenligner den Pris, de i 1873 i Danmark opnaaede for deres Produkter: Kul, Jern, Bomuldsvarer, Landbrugsmaskiner, Jernbaneskinner etc. med de nu gjældende Priser, saa kommer Englænderne til samme Resultat. Prisen paa deres Varer er dalet i samme Forhold som Prisen paa vore Varer. Ret beset og taget under hele Synsvinklen vil Prisforskjellen balancere. Vi kan følgelig ikke i vor Samhandel med England have lidt et Kapitaltab, uagtet alle vore Produkter staar lavere i Pris, og om- vendt har heller ikke Englænderne nogen Grund til at beklage sig over deres samlede Omsætning med os. Men det, der gjælder om Samhandelen mellem England og Danmark, gjælder i store Træk om alle Nationers Samhandel. Man kan dristigt gaa ud fra den Forud- sætning, at hele Verdens Debet- og Kreditposter gaar op imod hinanden, og en Stigning eller Sænkning af hele Verdens Prisniveau vil i Længden altid udjævne den Fordel, der midlertidigt under Over- gangsperioden opnaas paa enkelte Konti. Det enkelte Land kan kun komme til Klarhed om Møntforan- dringens Virkninger ud ad til ved at se hele Verdens Omsætnings- maskineri arbejde under et. Derimod kommer Nationerne til et helt andet og fuldstændig fejlt Facit, naar de, som det hyppigt sker, i Tankerne isolerer sig fra den øvrige Verden og beregner Varekvantiteterne fra 1893 efter Varepriserne fra 1873 og saa ræsonnerer: Hvis vi i 1893 havde opnaaet de samme Priser i Udlandet som i 1873, saa havde vi