Guld og Sølv

MØNTFORANDRINGENS VIRKNINCtER IND AD TIL. 117 tjent 30 pCt. mere paa vor Udenrigshandel, end vi nu gjør. Det er Guldmøntfodens Indførelse, som har fremkaldt Prisfaldet; vi maa se at komme tilbage til Sølvet.« — Nej! Hvis vi i 1893 havde opnaaet de samme Priser i Udlandet som i 1873, saa havde ogsaa Udlandet hos os opnaaet de samme Priser som i 1873, og da vor Indførsel i Danmark er betydelig større end vor Udførsel, vilde Vindingen i hvert Tilfælde ikke have været paa vor Side. Møntforandringens Virkninger ind ad til. Ind ad til vil enhver Forandring af Møntfoden altid medføre For- styrrelser, hvad enten det ny System er mindre godt eller bedre end det gamle. Hvis det blot var den cirkulerende Mønt, der blev paa- virket, vilde Ulemperne være forholdsvis smaa og let at overkomme. Men det er hele Landets Kapital i alle dens mange Former og samt- lige indenlandske Penge-Engagements, der med eller mod Ejernes og Kontrahenternes Samtykke med et Pennestrøg af Lovgivnings- magten flyttes over fra et gammelt til et nyt Fundament. Det ligger under disse Forhold nær at antage, at det ny System ej alene vil faa Skyld for de Forstyrrelser, dets Indførelse har frem- kaldt. Man vil være tilbøjelig til ogsaa at gjøre det ansvarlig for en Mængde Brøst, der skyldes helt andre Aarsager. Man vil se de Ulemper, det ny System har medført, men glemme de Forstyrrelser, det har forebygget. Por at komme til en retfærdig Bedømmelse af Møntforandringens Virkninger, bør man søge at skjelne mellem det, der vedkommer Sagen, og det, der henhører paa andre Konti. Efter at man har foretaget denne absolut nødvendige Adskillelse, kan man saa gaa til Bogføringen af Møntforandringens Plus og Minus ved saa vidt mulig i Tankerne og i sine Beregninger at samle alle Posterne og indføre dem i den nationale Husholdnings Hovedbog. Naar man med Udelukkelse af Gjældsforholdet til Udlandet sammenholder et Lands indenrigske Debet- og Kreditposter, saa er det ved første Øjekast indlysende, at Indlandets samlede Tilgodehavende og Indlandets samlede Gjæld maa gaa op imod hinanden paa samme Maade, som Verdens Tilgode- havende opvejes af Verdens Gjæld. Hvis Møntforandringen har med-