Guld og Sølv

118 MØNTFORANDRINGENS VIRKNINGER IND AD TIL. ført et Tab for Debitorerne, maa dette Tab dækkes af en tilsvarende Vinding for Kreditorerne. Samfundet i sin Helhed kan i Overgangs- øjeblikket hverken have tabt eller vundet ved Omreguleringen fra det gamle til det ny System. Men dermed er Sagen ingenlunde klaret for den enkelte Samfundsklasse eller det enkelte Individ. Hvis man ved Lovstvang foretog en ligelig Fordeling af hele Nationens Aktivmasse efter Befolkningstallet, saa vilde heller ikke en saadan Fordeling i Delings-Øjeblikket medføre et Tab eller en Vinding. Ethvert Minus vilde blive opvejet af et tilsvarende Plus. For enhver, der har stiftet Gjæld under den gamle Møntfod, stiller Spørgsmaalet sig nu saaledes: »Vilde jeg have haft lettere ved at klare denne Gjæld, hvis vi havde beholdt den gamle Møntfod?« Inden man gaar til Besvarelsen af dette Spørgsmaal, er der enkelte Kjendsgjerninger, som man her som altid under Bedømmelsen af For- holdet mellem Landets Skyldnere og Fordringshavere maa holde sig for Øje, fordi de paa den mest direkte Maade berører selve Sagens Kjerne. Enhver Inddeling af Landets Borgere i de to adskilte Klasser: Debitorer og Kreditorer er praktisk set umulig af den simple Grund, at begge Egenskaber som oftest er forenede i en og samme Person. Skræderen har Penge til Gode hos Skomageren for Klæder; Skomageren har Penge til Gode hos Skræderen for Sko. Kjøbmanden har Penge til Gode hos sine Kunder, men han staar i Gjæld der, hvor han har kjøbt sine Varer. Bygmesteren har Penge til Gode hos den Familje, han har bygget for, men skylder Penge for Bygnings- materialierne. Staten er Kreditor paa Skattevæsenets Omraade, men Debitor lige over for sine lønnede Embedsmænd. Ved at gaa videre paa den her antydede Vej kommer vi hurtig til den Slutning, at de fleste Mennesker, ligesom Staten selv, samtidig er Debitorer og Kreditorer, og at i mangfoldige Tilfælde Fordringerne og Gjældsposterne omtrentlig balancere. Paa et hvilketsomhelst Tidspunkt vil følgelig en Møntforandrings Tabs- og Vindingsposter for en Mængde Kontis Vedkommende ud- jævnes. Men alle disse Konti, hvis Minus opvejes af et tilsvarende Plus, kan man paa Forhaand stryge som Sagen uvedkommende, naar man gaar til en Undersøgelse af de fremførte Klagers Berettigelse, Det er indlysende, at Klagernes Talrighed ikke i og for sig af-