Guld og Sølv

MØNTFORANDRINGENS VIRKNINGER IND AD TIL. I KJ giver noget Bevis for, at der er sket nogen Uret. Derimod vidner Klagerne om, i hvilken Retning Debitorernes Ønsker gaar, og den Retning behøver man ej at være i Tvivl om. En Lov der — med et Pennestrøg — nedsætter alle Gjældsforpligtelser til omtrent Halv- delen, vil under alle Forhold være populær blandt Flertallet af dem, der skylder flere Penge, end de har til Gode. Men lad os nu med foreløbig Forbigaaelse af Ønskerne fortsætte med den før nævnte Adskillelse i enkelte Poster for ad denne Vej at komme til Klarhed over det, der med Rette kan fordres som Oprejs- ning for den formentlig i 1873 mod en Mængde af Landets Borgere begaaede Uret. Det er da klart, at der kun kan være Tale om den Del af Landets Gjældsposter, der er stiftet før den nye Møntlovs Ikrafttræden for 20 Aar siden. Al senere Gjæld er retslig og moralsk set udelukket fra ethvert Krav om Oprejsning for Tab i Anledning af Møntfor- andringen i 1873. Den Gang blev Guldmøntfoden indført paa lovlig Maade, og enhver, der har laant Penge, afsluttet Kontrakter og ind- gaaet Forpligtelser siden den Tid, har faktisk for alle disse Trans- aktioners Vedkommende godkjendt det for alle Parter gjældende, nye Retsgrundlag. Ingen vil vel falde paa i 1893 at betale sin Skomagerregning fra 1892 med 5opCt. af dens Paalydende, fordi vi i 1873 fik en ny Mønt- fod? Men naar vi med denne Rettesnor for Øje drager Grænselinjen mellem de Krav, der opstilles — i Kraft af den i 1873 begaaede Uret — saa kommer vi hurtig til den Slutning, at den langt over- vejende Del af Landets nuværende Gjældsposter er Møntforandringen af 1873 fuldstændig uvedkommende. Agerbruget, der for Danmarks Vedkommende tror sig særlig for- urettet, er i denne Henseende stillet paa samme Maade som Landets andre Erhverv. Den Landmand, der i 1874 eller et af de senere følgende Aar har kjøbt sin Ejendom med fuldt Kjendskab til alle de paa Ejendommen hvilende faste Skatter og Afgifter, har ikke noget- somhelst Retskrav til nogensomhelst i Anledning af Møntforandringen i 1873. Det samme gjælder om alle af Kjøbmænd, ’Haandværkere, Fabrikanter, Skibsrhedere og andre Næringsdrivende optagne Laan og afsluttede Kontrakter. Naar vi ikke drager Grænsen ved 1873, kommer vi ind i den rene Vilkaarlighed. En Lov, der nu i 1893