Guld og Sølv

134 BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. Men Allards store Forbillede, Bimetallismens geniale Talsmand, Prof. Cernuschi, hævder den stik modsatte Opfattelse i sit Kamp- skrift: »The bimetallic Par«. Han udtaler heri S. 34 og 35: Naar vi blot kan faa den gamle faste Rate mellem Guld og Sølv retableret, saa er en Forøgelse af Evropas Møntmængde al- deles overflødig. Enhver vil da indrømme, at det, vi saa længe har lidt under, ikke var Mangel paa Guld, men Opgivelsen af den faste Rate. Men naar Bimetallisternes Ledere indbyrdes er saa uenige om det Savn, deres System skal afhjælpe, er det forklarligt, at deres Modstandere forholder sig skeptiske og viser sig umodtagelige for mange af de Argumenter, der fremføres i Favør af den dobbelte Møntfod. 4) Knaphed paa Penge er den væsentlige Aarsag til det efter 1873 indtraadte Prisfald. Vi har i Danmark set to af vore ansete Avtoriteter paa det national- økonomiske Omraade, Professorerne W i 1 h. Scharling og F a 1 b e- Hansen, vælge hver sin Side i Diskussionen om Møntspørgsmaalet. Scharling, der staar paa Bimetallisternes mest moderate Fløj, udtaler den Opfattelse: „at Aarsagen til de nedadgaaende Priser og dermed til det stærke Tryk paa hele Forretningslivet maa søges i et indtraadt Misforhold imellem Udbudet af 0 msætnings gj enstande paa den ene Side og U db ud et af O msætnin g s mi dier paa den anden Side, idet Udbudet af det vigtigste og alle andre regulerende Omsætningsmiddel, Guld, ikke har holdt Skridt med den stærke Forøgelse af Var eudbudet“. (»Nat. øk. Tidsskrift« 2.—3. Hefte 1886.) Falbe-Hansen hævder derimod: „at der i det hele Tidsrum efter 1874 hverken absolut eller rela- tivt i Forhold til Efterspørgslens Krav har været Guldmangel, og at Faldet i Varepriserne er udgaaet fra og ztdelukkende skyldes helt andre, hos Varerne og Produktionen liggende Aar sag er“. (»Nat. øk. Tidsskrift« 4. Hefte 1886.)