Guld og Sølv

BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. 135 Uagtet de to Herrer paa mange Punkter er enige og øjensynlig gjør sig Umage for at kritisere hinandens Argumenter med kollegial Hensynsfuldhed, viser dog ovenstaaende Udtalelser, at de har et for- skjelligt Grundsyn paa Aarsagerne til Prisfaldet. — Kontorchef i Nationalbanken, Emil Meyer, har i sit i flere Op- lag udkomne populære Skrift: »Penge», nærmest udtalt sig i Over- ensstemmelse med Monometallisterne. Naar man vil undersøge, hvor vidt der virkelig er indtraadt en Knaphed paa Penge, maa man under Bedømmelsen af Argumenterne pro et kontra tage tilbørligt Hensyn til den selvindlysende Grundregel, at Pengebehovet til en vis Grad stiger og falder med Prisniveauet. Naar Varepriserne er lave, behøves der færre Penge til Verdens Handelsomsætning, end naar Priserne er høje. En fortsat Stigning medfører et voxende Krav til Møntmængden; et forsat Prisfald med- fører et aftagende Krav til Møntmængden. Af disse Forhold udvikler der sig et avtomatisk virkende Regulerings- system, og man kan med en vis Berettigelse hævde den Paastand, at Verdens samlede Omsætning kan besørges lige tilfredsstillende, hvad enten Pengemængden andrager 2, 4, 6, 8 eller 10 pCt. af de omsatte Værdier. Forøges Pengemængden, vil vi ved ellers uforandrede For- hold bogføre Værdierne med højere Tal; formindskes Pengemængden vil vi bogføre dem med lavere Tal. Den forskjellige Bogføring kan, som paavist i et tidligere Afsnit, til forskjellige Tider i høj Grad paa- virke Individernes indbyrdes Afregninger uden at medføre nogensom- helst Forandring i Samfundets samlede Aktivmasse. Jo lavere Pris- niveauet staar, des mindre behøver man at frygte de Forstyrrelser, der altid ledsager et større Prisfald. Jo højere Prisniveauet drives i Vejret, des dybere bliver nødvendigvis Faldet, og man ser derfor endnu stadig som i gamle Dage den bibelske Historie om de fede og de magre Køer gjentage sig. I »gode« Aar skabes Aarsagerne for efterfølgende »daarlige« Aar. I daarlige Aar skabes Betingelserne for efterfølgende gode Aar. Exempelvist kan anføres, at vi her i Danmark i sidste Halvdel af indeværende Aarhundrede har set Land- ejendomme stige til den firedobbelte Pris eller efter Forholdet 25 —100, uagtet Ejendommenes Ydeevne i mange Tilfælde ikke er steget mere end x/3 Del eller efter Forholdet 25—33V3. Ved fortsatte Salg har en Generations skiftende Ejere betalt Ejendommene med stadig stigende