Guld og Sølv

MØNTSUBSTANSER. 7 Agathokles c: 150 f. Chr. I vor Tid har nikkelblandet Metal efter- haanden opnaaet en udstrakt Anvendelse til Skillemønt. Nikkelpenge cirkulerer f. T. i Tyskland, Belgien, Sveits, Serbien, Bulgarien, Ægypten, De foren. Stater, Republikerne Columbia, Bolivia, Argentina, Paraguay samt Jamaica og Hayti. Østrig staar ligeledes i Begreb med at ind- føre Nikkelmønt. Glaspenge cirkulerede hos Ægypterne fra det 9de til det nte Aarhundrede. Senere har de efterhaanden mistet deres Betydning, men de fandtes endnu i Brug under Mameluk-Sultanerne i Midten af det 18de Aarhundrede og synes først at være endeligt forsvundne efter Napoleons Felttog til Ægypten i 1798—99. Porcelænspenge har bl. a. været i Brug i Siam. Pap-Penge cirkulerede i China under Wu-ti omtrent 140 f. Chr. Læderpenge cirkulerede i Rom og Karthago, men man gjen- finder dem ogsaa langt senere hos forskjellige asiatiske og evropæiske Folkeslag. Sir John Mandeville, der besøgte China i det 14de Aar- hundrede, fandt der hverken Guld- eller Sølvpenge. Derimod brugtes Læderpenge i vid Udstrækning som Betalingsmiddel. De havde lige som vore Sedler forskjellig Værdi ifølge deres Paalydende, og naar Værdistemplet var blevet slidt og utydeligt, kunde Ejerne faa dem ombyttede i det kejserlige Skatkammer mod nye. I Rusland skal Læderpenge endnu saa sent som i Peder den Stores Tid være bievne benyttede blandt Almuen. Karthagos vise Statsmænd synes at have været særlig opfindsomme og omhyggelige med Hensyn til Læder- pengenes Udstyrelse. De nøjedes ikke som Kineserne med at paa- trykke løse Læderlapper et legalt Møntstempel, men iagttog som vise Menneskekendere tilbørlige Hensyn for at bevare Pengenes Kjøbe- evne. Af Læder- eller Pergamentlapper lod de lave smaa bitte Poser, som de forseglede med Statens Segl efter at have fyldt dem med et mystisk Indhold, hvis Sammensætning blev holdt hemmelig for Be- folkningen. De saaledes udstyrede Poser cirkulerede som lovligt Betalingsmiddel paa lignende Maade som vore Metalpenge. Naar Seglet var brudt, mistede Posen sin Værdi, og Ejerne foretrak derfor i Almindelighed at give Afkald paa en Undersøgelse af Indholdet, som de paa Kemiens daværende Standpunkt dog ikke havde Midler til at analysere.