Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MØNTSUBSTANSER.
7
Agathokles c: 150 f. Chr. I vor Tid har nikkelblandet Metal efter-
haanden opnaaet en udstrakt Anvendelse til Skillemønt. Nikkelpenge
cirkulerer f. T. i Tyskland, Belgien, Sveits, Serbien, Bulgarien, Ægypten,
De foren. Stater, Republikerne Columbia, Bolivia, Argentina, Paraguay
samt Jamaica og Hayti. Østrig staar ligeledes i Begreb med at ind-
føre Nikkelmønt.
Glaspenge cirkulerede hos Ægypterne fra det 9de til det nte
Aarhundrede. Senere har de efterhaanden mistet deres Betydning,
men de fandtes endnu i Brug under Mameluk-Sultanerne i Midten af
det 18de Aarhundrede og synes først at være endeligt forsvundne
efter Napoleons Felttog til Ægypten i 1798—99.
Porcelænspenge har bl. a. været i Brug i Siam. Pap-Penge
cirkulerede i China under Wu-ti omtrent 140 f. Chr.
Læderpenge cirkulerede i Rom og Karthago, men man gjen-
finder dem ogsaa langt senere hos forskjellige asiatiske og evropæiske
Folkeslag. Sir John Mandeville, der besøgte China i det 14de Aar-
hundrede, fandt der hverken Guld- eller Sølvpenge. Derimod brugtes
Læderpenge i vid Udstrækning som Betalingsmiddel. De havde lige
som vore Sedler forskjellig Værdi ifølge deres Paalydende, og naar
Værdistemplet var blevet slidt og utydeligt, kunde Ejerne faa dem
ombyttede i det kejserlige Skatkammer mod nye. I Rusland skal
Læderpenge endnu saa sent som i Peder den Stores Tid være bievne
benyttede blandt Almuen. Karthagos vise Statsmænd synes at have
været særlig opfindsomme og omhyggelige med Hensyn til Læder-
pengenes Udstyrelse. De nøjedes ikke som Kineserne med at paa-
trykke løse Læderlapper et legalt Møntstempel, men iagttog som vise
Menneskekendere tilbørlige Hensyn for at bevare Pengenes Kjøbe-
evne. Af Læder- eller Pergamentlapper lod de lave smaa bitte Poser,
som de forseglede med Statens Segl efter at have fyldt dem med et
mystisk Indhold, hvis Sammensætning blev holdt hemmelig for Be-
folkningen. De saaledes udstyrede Poser cirkulerede som lovligt
Betalingsmiddel paa lignende Maade som vore Metalpenge. Naar
Seglet var brudt, mistede Posen sin Værdi, og Ejerne foretrak derfor
i Almindelighed at give Afkald paa en Undersøgelse af Indholdet,
som de paa Kemiens daværende Standpunkt dog ikke havde Midler
til at analysere.