Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
MØNTSUBSTANSER. 7 Agathokles c: 150 f. Chr. I vor Tid har nikkelblandet Metal efter- haanden opnaaet en udstrakt Anvendelse til Skillemønt. Nikkelpenge cirkulerer f. T. i Tyskland, Belgien, Sveits, Serbien, Bulgarien, Ægypten, De foren. Stater, Republikerne Columbia, Bolivia, Argentina, Paraguay samt Jamaica og Hayti. Østrig staar ligeledes i Begreb med at ind- føre Nikkelmønt. Glaspenge cirkulerede hos Ægypterne fra det 9de til det nte Aarhundrede. Senere har de efterhaanden mistet deres Betydning, men de fandtes endnu i Brug under Mameluk-Sultanerne i Midten af det 18de Aarhundrede og synes først at være endeligt forsvundne efter Napoleons Felttog til Ægypten i 1798—99. Porcelænspenge har bl. a. været i Brug i Siam. Pap-Penge cirkulerede i China under Wu-ti omtrent 140 f. Chr. Læderpenge cirkulerede i Rom og Karthago, men man gjen- finder dem ogsaa langt senere hos forskjellige asiatiske og evropæiske Folkeslag. Sir John Mandeville, der besøgte China i det 14de Aar- hundrede, fandt der hverken Guld- eller Sølvpenge. Derimod brugtes Læderpenge i vid Udstrækning som Betalingsmiddel. De havde lige som vore Sedler forskjellig Værdi ifølge deres Paalydende, og naar Værdistemplet var blevet slidt og utydeligt, kunde Ejerne faa dem ombyttede i det kejserlige Skatkammer mod nye. I Rusland skal Læderpenge endnu saa sent som i Peder den Stores Tid være bievne benyttede blandt Almuen. Karthagos vise Statsmænd synes at have været særlig opfindsomme og omhyggelige med Hensyn til Læder- pengenes Udstyrelse. De nøjedes ikke som Kineserne med at paa- trykke løse Læderlapper et legalt Møntstempel, men iagttog som vise Menneskekendere tilbørlige Hensyn for at bevare Pengenes Kjøbe- evne. Af Læder- eller Pergamentlapper lod de lave smaa bitte Poser, som de forseglede med Statens Segl efter at have fyldt dem med et mystisk Indhold, hvis Sammensætning blev holdt hemmelig for Be- folkningen. De saaledes udstyrede Poser cirkulerede som lovligt Betalingsmiddel paa lignende Maade som vore Metalpenge. Naar Seglet var brudt, mistede Posen sin Værdi, og Ejerne foretrak derfor i Almindelighed at give Afkald paa en Undersøgelse af Indholdet, som de paa Kemiens daværende Standpunkt dog ikke havde Midler til at analysere.