Guld og Sølv

8 METALPENGE — SØLV. Metalpenge. Metallerne repræsentere som oftest i sig selv en Sum af menne- skeligt Arbejde, der til alle Tider har sikret dem en forholdsvis høj Bytteværdi. Skjønt det paa en Vare anvendte Arbejde ingenlunde er ene afgjørende ved Fastsættelsen af dens Salgspris, er det dog indlysende, at Produkter, som enhver med Lethed kan skaffe sig i tilstrækkelig Mængde, i Reglen vil have en ringere Bytteværcli, end Varer, der forekommer sjældnere, og til hvis Fremstilling der ud- kræves et betydeligt Arbejde. Om man nu end kan anføre ikke faa Exempler paa store, let tilgjængelige Fund af ædle Metaller, er disse Fund dog Undtagelser. Reglen er den, at Arbejdet i Guld- og Sølvminerne under normale Forhold ikke betaler sig stort bedre end f. Ex. Arbejdet i Kul- gruberne. De ædle Metallers Bytteværdi paavirkes derfor i det store hele ikke af Undtagelserne, men retter sig, for saa vidt det anvendte Arbejde gjør sig gjældende som Prismoment, efter Reglen. Det Tidspunkt, paa hvilket man begyndte at anvende Guld og Sølv som Omsætningsmidler, lader sig ikke paavise, men clet ligger utvivlsomt Aartusinder forud for vor Tidsregning. Det gamle Testa- mente omtaler flere Steder Brugen af Guld og Sølv som Betalings- midler, men det synes, at man den Gang afvejede Metallerne, der forekom dels i ringformede og dels i klumpformede Stykker af ulige Størrelse. Paa Gravmonumenterne ved Theben ser man fremstillet Slaver, der vejer Ringe i en Vægtskaal. I den indiske Sanskrit Literatur, der naa’r tilbage til et Par Aar- tusinder f. Chr. F., omtales ligeledes flere Steder Brugen af Metal- penge. Af »Manous Code«, en i det 12. og 13. Aarhundrede f. Chr. kompileret Samling af civile og religiøse Love og Bestemmelser, har man ifølge Del Mar (»History of money in ancient countries S. 59) endogsaa udledet et Møntsystem, der omfatter baade Guld- og Sølv- Penge eller maaske snarere Vægténheder: Sølv i Rati _____________= 1,75 tr°y grains 2 — — i Måshaka = 3,50 — — 32 — = i Dharana = 56,00 — — . 320 — = i Satumana — 560,00 —