Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
144 BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. kan gjøre Tjeneste fra Slægt til Slægt gjennem Aartusender. Enhver Forøgelse af Mængden er en varig Forøgelse. Men det samme gjælder ikke om de til Konsumption bestemte Varemængder. Disse fortæres og forbruges, og efterhaanden, som cle forbruges, forsvinder de af Omsætningen. Hvor stærkt end Vareproduktionen tiltager, vil vi med Lethed kunne klare de af Omsætningen følgende pekuniære Krav uden en til- svarende Forøgelse af Pengemængden. Saa langt fra at gavne, vilde en saadan proportionel Forøgelse tvært imod medføre et enormt Spild af Tid og Kræfter. Det menneskelige Arbejde, der uden Nytte an- vendes i Produktionen af de ædle Metaller, er misbrugt Kraft. Der behøves kun et begrænset Kvantum Guld og Sølv til Omsætningen. Guldbevægelsen er en naturlig Reaktion mod den ved lej le Love stimulerede, ubegrænsede Forøgelse af Møntmetallerne, hvis Onibyt- ningsværdi nødvendigvis maa aftage, efterhaanden som det for Om- sætningen disponible Kvantum øges ud over Behovet. Naar man, som Chevalier oplyste, i 1850 til Indkjøb al et vist Kvantum Korn behøvede 6 Gange saa meget Sølv og 4 ^angc saa meget Guld som forinden Amerikas Opdagelse i Slutningen af det 15de Aarhundrede, saa er det tvivlsomt, hvor vidt denne Forøgelse af Møntmetallerne har været Jordklodens Befolkning til nogen virkelig, varig Nytte. Og en ny Forøgelse fra 4 og 6 til 8 og 12 vilde ingen- lunde være et Fremskridt. Adam Smith udtalte allerede for hundrede Aar siden: »Det er ikke de store Tilførsler af Guld og Sølv oven paa Amerikas Op- dagelse, der har beriget Evropa« (Wealth of Nations« II. Vol. p. 20). Og i Fjor udtalte en anden berømt Skotte, Henry Dunning Macleod, i en Artikel om Møntspørgsmaalet: »Den ubegrænsede Udprægning af Sølvpenge har nøjagtig samme Virkning som den ubegrænsede Udstedelse af uindløselige Papirpenge«. (»The Scotsman« 11. April 1892). Sammesteds fremfører Macleod paany sin bekjendte, ira mange Sider angrebne Fundamentalsætning: »Krediten i alle sine P'ormer har samme Indflydelse paa Priserne og paa de ædle Metallers Kjøbeevne som en tilsvarende Forøgelse af Metallerne selv.«