Guld og Sølv

BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. MS Men disse og mange lignende Argumenter imod Pengemængdens Forøgelse møder Bimetallisterne med den i og for sig sande Paastand, at den nyere Tids Udvikling med alle Fremskridt, der er knyttede til den, faktisk er foregaaet paa det Grundlag for Pengevæsenet, som de anbefaler. Om end deres System ikke har været Aarsag til Frem- skridtet, saa har det — siger de — i hvert Tilfælde ikke forhindret det. Og heri ligger efter deres Mening den bedste Garanti for, at de farlige Konsekvenser, Monometallisterne befrygter, heller ikke i Frem- tiden vil resultere af den dobbelte Møntfods Vedtagelse. 7) La angivende Kapitalister har som Følge af Guldmønt- fodens Indførelse høstet ublu Fordele paa Laantager- nes Bekostning. Den under Afsnittet »Penge og Kapital» givne Redegjørelse viser det skjæve i hele denne overfladiske Betragtning. Næst at erindre, at en og samme Person i mangfoldige Tilfælde samtidig er Laangiver og Laantager, kommer man ved en upartisk Undersøgelse hurtig til den Slutning, at Kapitalist-Theorien i den her fremdragne Ide-For- bindelse er udledet af et fejlt Grundsyn. Det praktiske Livs daglige Erfaringer viser tydeligt Uholclbar- barheden af den Opfattelse, at Individer og Institutioner, der yder Pengelaan, særlig repræsenterer den besiddende, uproduktive Del af Samfundet, medens Laantagerne nærmest repræsenterer Arbejdet og de mindre Bemidlede, under Pengemændenes Udsugninger lidende Klasser. Enhver Sparekasse, enhver Bank og ethvert offentligt eller privat Pengeinstitut, der modtager Indskud paa Sparekasse-Vilkaar, er Op- samlingsted for midlertidig lediggjorte Penge, der flyder sammen fra mange forskjellige Kanter for at søge frugtbar Anvendelse i Omsæt- ningens Tjeneste. Arbejderen, der har 10 Kroner i sin Bankbog, er «Kapitalist« lige saa sikkert, som Rigmanden hvis Indskud løber op til hundrede Tusender. Rundt om i de forskjellige Stater med velordnet Bank- og Kreditvæsen figurerer ogsaa de smaa Pengeindskuds samlede Beløb med saa store Tal, at Pengemarkedet vilde ryste i sin Grundvold, hvis disse Beløb, der i ikke faa Lande naar op til Milliarder, pludselig IO